Tungereduktion gør ondt i regnskabet

[caption id="attachment_8556" align="aligncenter" width="640"] Reduktion i tungekvoten kan ses i regnskabet[/caption] ØKONOMI Fartøjerne i de indre
15 Oct 2015

[caption id="attachment_8556" align="aligncenter" width="640"]Tunge Reduktion i tungekvoten kan ses i regnskabet[/caption]

ØKONOMI Fartøjerne i de indre farvande inkasserer en stor nedgang i bruttoomsætningen for tunger på trods af prisstigning

Den lækre og eftertragtede spisefisk tunge er for mange mindre fartøjer en vigtig del af omsætningen. Desværre er tungekvoten år efter år blevet beskåret voldsomt, og det kan ses når regnskabet skal gøres op.

I år til dato er den samlede bruttoomsætning for tunger på 25,4 millioner kroner. Det er et fald på 20 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, hvor omsætningen lød på 31,7 millioner kroner. Det viser tal, som Fiskeri Tidende har trukket ud fra NaturErhvervstyrelsens afregningsregister.

De viser også, at bruttoomsætningen er faldet på trods af, at den gennemsnitlige kilopris er steget med 6 procent fra 68,90 kroner til 73,21 kroner. Havde landingerne været på højde med sidste år, havde det betydet en meromsætning på omkring to millioner kroner.

Den må fiskerne desværre kigge langt efter, idet landingerne i år ligger på 347 tons, hvilket kun er tre fjerdedele af landingerne sidste år på samme tidspunkt, hvor der var landet 460 tons.

I Kattegat, hvor mange små garnfartøjer er meget afhængige af omsætningen fra tunger, er omsætningen faldet fra 4,7 millioner kroner til 3,8 millioner kroner svarende til et fald på 20 procent.

Det samme er tilfældet i Skagerrak, hvor faldet endda er mere markant. Her er bruttoomsætningen faldet fra 5,9 millioner kroner til 3,0 millioner kroner – altså næsten halvdelen sammenlignet med sidste år.

I Østersøen er bruttoomsætningen faldet fra 2,7 millioner kroner til 1,9 millioner kroner svarende til næsten en tredjedel. I Nordsøen er bruttoomsætningen faldet med ni procent fra 18,3 millioner kroner til 16,7 millioner kroner.

Flere Nyheder