UK-fiskere forlader Europeche

Den britiske afstemning om BREXIT viser sig nu i stadigt større omfang i forhold til samarbejdet på Europæisk plan. Op til denne weekend har således d
12 Dec 2016

Den britiske afstemning om BREXIT viser sig nu i stadigt større omfang i forhold til samarbejdet på Europæisk plan. Op til denne weekend har således de skotske fiskere, Scottish Fishermen's Association, meddelt fiskeriets paraplyorganisation i EU, Europeche, at de melder sig ud som følge BREXIT-afstemningen og dens udfald.

-Den meget markante forandring, som er fremkaldt af den nationale afstemning om BREXIT, har gjort det uafvendeligt, skriver formanden for de skotske fiskere, Bertie Armstrong, i udmeldelsesbrevet til Europeche.

Skotterne understreger, at de håber på, at de fortsat kan nyde godt at det hidtidige gode samarbejde, der har været mellem fiskeriorganisationerne på tværs af landegrænserne i EU, og at de mener, at det hidtidige samarbejde mellem fiskeriets organisationer har været særdeles frugtbart.

Udmeldelsen er med øjeblikkelig virkning, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at der mandag i denne uge er møde i Europeche, og at der samtidig er afgørende forhandlinger om fiskerimulighederne for bl.a. Nordsøen og Skagerrak i Bruxelles.

Tidligere har fiskernes organisation på Shetlandsøerne valgt at melde sig ud af Europeche. Det skete i umiddelbar forlængelse af BREXIT-afstemningen den 23. juni.

Flere Nyheder