Vestværftet skal levere nybygning til Hanstholm

  [caption id="attachment_11648" align="aligncenter" width="620"] Det er Vestværftet i Hvide Sande, der har tegnet nybygningen til fiskeskippe
25 Nov 2015

 

[caption id="attachment_11648" align="aligncenter" width="620"]HM 96 Janni nybygning fra Vestværftet i 2017 Det er Vestværftet i Hvide Sande, der har tegnet nybygningen til fiskeskipper Kim Pedersen, Hanstholm. GRAFIK: Vestværftet.[/caption]

I december 2017 skal Vestværftet i Hvide Sande aflevere endnu en nybygning til en Hanstholm-skipper. Det er fiskeskipper Kim Pedersen, der fisker med HM 96 Janni, der har bestilt en nybygning fra det vestjyske værft.

Nybygningen bliver på 17 meter i længden og det kommer til at kunne laste 400 kasser ved konsumfiskeri og op mod 100 tons, når det anvendes til rationsfiskeri efter tobis.

Han fortæller, at han har været længe undervejs i overvejelserne.

- Nu har jeg haft skib siden år 2000, så jeg synes, det er et fint tidspunkt at gøre det på. Det kunne jo også være sjovt at prøve at lave en helt ny, siger han og forklarer, at han runder de 39 år, når skibet leveres.

- Det er en fin alder, så er der jo nogle år at afdrage i, konstaterer han.

Det er Vestvæftet, der har tegnet det nye fiskefartøj. Det er sket i tæt samarbejde med fiskeskipperen, der har skelet til andre tilsvarende nybygninger fra Vestværftet og også har taget nogle af de gode ting med fra sit nuværende fartøj, HM 96 Janni.

Selvom der er to år til levering, så er nogle af de grundlæggende ting i fartøjet allerede på plads. Eksempelvis er der valgt en Caterpillar-motor, Hundested Propelfabrik skal levere skruetøjet og 3XJ i Thyborøn står for hydraulikken.

Derudover har Kim Pedersen valgt udstyr, der gør det muligt at søpakke al fisken ombord. Hidtil er kun torsk og havtaske blevet søpakket, men for at reducere omkostningerne og øge kvaliteten af fisken, så skal al fisk fremover søpakkes.

Udover Kim Pedersens nybygning er Vestværftet også på vej med en nybygning til HM 228 Pondus, der skal afleveres i efteråret 2016.

Kim Pedersen fortsætter fiskeriet med det nuværende fartøj indtil levering af nybygningen sker i 2017.

 

 

Flere Nyheder