Vi klager ikke over fiskeriet i øjeblikket

[caption id="attachment_12806" align="aligncenter" width="620"] L 757 Altje Postma[/caption] Flyshooteren L 757 Altje Postma ligger i norsk område
02 jul 2016

[caption id="attachment_12806" align="aligncenter" width="620"]WEB L757 Aaltje Postma feb 2016 L 757 Altje Postma[/caption]

Flyshooteren L 757 Altje Postma ligger i norsk område og fisker, da Fiskeri Tidende får fat i skipper Daniel Van Delft for at høre lidt mere om deres fiskeri i øjeblikket.

- Vi fisker efter blandet fisk heroppe i norsk område. Rødtunger, pighvar og havkat. Rødspætter er faldet lidt i pris, så derfor går vi efter de andre arter, der giver lidt flere penge. Men det er klart – fint vejr og mange fartøjer er gået i rødspætter, så vil prisen falde en smule på et tidspunkt, siger Daniel Van Delft.

L 757 Altje Postma ligger normalt ude en uge ad gangen. Denne tur er ikke anderledes.

- Vi sejlede fredag fra Thyborøn, og så fisker vi i dag og i morgen, inden vi vender næsen hjemad igen. Vi lander altid vores fisk i Thyborøn. Vi har prøvet et par gange at lande i Norge, men så har vi sendt fisken hjem med lastbil. Men så kan vi lige så godt sejle hjem med dem, for lastbilen skal jo også betales, siger Daniel Van Delft.

Alt efter prisudviklingen de næste uger, ligger det i kortene, at fartøjet rigger om til andet fiskeri.

- Det er jo en flyshooter, så vi rigger nok om til vod inden for den næste måned, hvor vi så går lidt længere nordpå og fisker efter kulmule. Hvornår vi rigger om afhænger lidt af priserne, siger Daniel Van Delft, som på denne tur har en besætning på 5 mand med ude, hvoraf de to er lærlinge.

Der er ikke planlagt reparationer eller andet arbejde på L 757 Altje Postma i sommerperioden.

- Fartøjet skal sejle hele sommeren, men besætningen skal da have sommerferie. Vi skiftes til at holde ferie, så alle mand får ferie. Der har været snak om at forlænge fartøjet, hvilket vi også sagtens kan bruge, når vi ligger langt nordpå og fisker kulmule, men det bliver nok først senere på året, siger Daniel Van Delft.

Flere Nyheder