Lyshåret kvinde, Københavner og universitetsstuderende. Tegningen af én der falder udenfor fiskerimiljøet er absolut til stede. Og når man heller ikke ved hvordan en torsk ser ud, så er det op ad bakke.

Alligevel tog 27-årige Maria Mejlhede turen ud på havet med HM 635 Karbak for at lære om en kultur og en industri, som hun ikke havde meget kendskab til på forhånd.

Maria Mejlhede læser kommunikation og psykologi på Københavns Universitet. Hun er blevet en del af projektet ”Fra bybo til Thybo”, hvor virksomheder i Thy inviterer studerende til området i håb om, at de finder området attraktivt. Til dagligt er Maria i praktik hos Thisted Forsikring, hvor hun arbejder med strategisk kommunikation.

Derfor er Maria Mejlhede i Hanstholm, og interessen for fiskeriet og havnemiljøet blev vakt. Også fordi hun skal i gang med sidste semesters inden hendes speciale til foråret.

- Jeg var en dag ude og se fiskeauktionen, og så tænkte jeg: Jeg skal da skrive om det, der ligger her. Det er mere oplagt end at tage tilbage til København. Så jeg fik lyst til at skrive om den her subkultur, og hvad der er fascinerede ved fiskeriet, fortæller Maria Mejlhede.

Derfor var hun også på havnen, da Hanstholm Havn fejrede 50 års jubilæet. Et af de fiskefartøjer, der lå til kaj og kunne besøges, var HM 635 Karbak. Ombord spurgte hun to af fiskerne.

- Jeg spurgte, om jeg måtte stille dem nogle spørgsmål, og de var super søde og imødekommende, fortæller Maria Mejlhede.

Hun fik så spørgsmålet, om hun havde lyst til at komme med ud at sejle.

- Jeg troede egentligt det var for at drille mig, siger hun.

I første omgang troede hun ikke på det var muligt, men da fiskeskipper Rasmus Hald kom blev det lidt mere officielt. Han skulle lige se mig an og sagde så:

- Skal du med?

- Det vil jeg helt vildt gerne, lød svaret fra Maria, der dog fik at vide, at præmissen for at være med var, at hvis hun blev søsyg ville de ikke sejle ind igen uanset hvor dårlig hun blev.

[]

Opfordring

Kort efter var Maria Mejlhede klar på en fisketur. Hun fik dog advarende ord fra sin far om, hvor slemt det kunne være at være søsyg, mens hendes mor sagde: Tag da afsted.

Nu er Maria Mejlhede kommet på land igen efter turen til søs. Og turen til søs har gjort et uimodståeligt indtryk på hende.

- Det, der har gjort størst indtryk er indsigten og respekten for fiskeriet, forklarer Maria Mejlhede, der ikke før havde tænkt på, at opsøge et miljø som fiskeriet. Derfor har hun også en opfordring til andre.

- Jeg synes, at hele Danmarks befolkning burde lære vores industrier at kende, både fiskeindustrien men også landbrugsindustrien. Det er vigtigt, at man ved hvor tingene kommer fra og kender hvordan de arbejder, siger hun.

Hun forklarer, at hun har lært rigtig meget om erhvervet på turen. For der er tale om meget professionelle folk ombord. Og hun er blevet klar over, at der ikke bare fiskes løs.

- Man skal lægge en strategi for, hvordan man fanger fisk og jeg har dyb respekt for hvordan de behandler den. De er meget professionelle, og de har en viden og en råstyrke og ballast i deres måde at agere på, som jeg synes er vildt fascinerende, konstaterer Maria Mejlhede.

Der er dog ikke megen prestige i at være fisker, og det synes hun er ærgerligt. Men der grund til at være stolt.

- De fiskere jeg har mødt på Karbak; de skal være stolte af deres arbejde, siger hun og peger på, at hun med sin akademiske baggrund gerne vil bidrage til en mere åben dialog .

- Det der kvotekonge snak er så ødelæggende. Jeg vil gøre mit for, hvis jeg kan ændre den dårlige retorik omkring det, siger hun.

Hun synes, det er ærgerligt, at de to verdener står i skærende kontrast til hinanden. Hun håber, at samspillet og forståelsen bliver bedre.

- Det er vigtigt, at man forstår fiskeren på skibet samtidig med at man skal lytte politisk og lytte til den akademiske verden. Man skal huske at lytte til hele spektret og ikke kun til den enkelte, siger Maria Mejlhede.

[]

Den politiske debat

Maria Mejlhede er ked af den politiske debat, der er opstået omkring fiskeriet.

- Det bliver noget mudderkasteri, siger hun og nævner landbruget som et eksempel. For hvis alle tror, at alle landmænd mishandler deres dyr, så bliver det bare så ærgerligt.

- Vi skal tale hinanden op i stedet for hele tiden at rakke ned. Vi skal være stolte af vores danske erhverv, og især være stolte af vores fiskere og vores fiskeindustri og alt hvad det indebærer. Det er ærgerligt, at vi ikke ser på stoltheden men ser på fejlene og interne diskussioner, konstaterer Maria Mejlhede og vil have billedet af kvotekonger og fordrukne fiskere visket helt ud.

- Hvis jeg kan gøre noget, så vil jeg gøre mit til, at forbedre billedet. Jeg vil gerne kæmpe for de her drenge på Karbak med det, jeg har lært på Universitet. Det handler ikke om, at de er nogen stakler. Det handler bare om, at de ikke skal finde sig i alle mulige ting, vi andre heller ikke vil finde os i, siger hun og peger på, at hun tror kløften mellem fiskere og politikere opstår, når der ikke lyttes til fiskerne, og der ikke er forståelse for situationen.

- Det er vigtigt at lytte på dem, der står med fisken i hænderne, siger Maria Mejlhede og peger på, at billedet af at fiskeri er miljøsvineri og det kun er rige kvotekonter, der sidder på det, skal væk. Men hun oplever, at fiskerne vender den anden kind til og tager imod slagene vel vidende, at virkeligheden ser anderledes ud end den, der tegnes i offentligheden.

Det rigtige billede

Hun så store fisk og ingen små fisk.

- Så dårligt fiskeri kunne det ikke være, konstaterer hun og nævner, at hun også lærte, at man sejler ud til fiskepladsen for at trawle. Der fiskes ikke bare uhæmmet i havet.

- De, der mellemregninger er der ikke nogen i byerne, der ved. Der foregår mange ting, som er bæredygtigt. Fiskerne er ikke interesseret i at tage hver og én fisk, så der til sidst ikke er flere fisk. De små fisk vil de ikke have, siger hun og nævner, at nettene er lavet så store, at de små slipper igennem.

En af de diskussionerne omkring fiskeriet er discard. Derfor har mange også spurgt til og sagt, at der sikkert blev smidt mange fisk ud.

- Der var én kasse af de grønne kasser, der blev smidt ud. Det var én kasse, jeg ved ikke ud af hvor mange tons. Det er jo ingenting. Der bliver ikke smidt fisk ud på Karbak, forklarer hun.

- Det havde du ikke set, hvis du stod inde på havnen, lyder det.

Ikke fisker

Selvom hun var med på fiskeri, så har hun ikke helt tabt hjertet til livet på havet. I hvert fald så står hun ikke foran et ophold på Fiskeriskolen.

- Jeg har godt kunnet tåle at være ude og sejle med de her fiskere, selvom jeg har langt lyst hår og født i København. Men jeg tror mit hoved er bedst at bruge teoretisk og på land. Jeg er ikke slap, men jeg er ikke stærk nok til at stå og fiske. Men jeg udelukker ikke, at der kommer flere ture på vandet, siger hun.

Hun er dog stolt over at hun tog turen med ud.

- Jeg kunne sagtens have lavet et interview med dem. Men det gav bare ikke mening, siger hun.

Undervejs havde hun ikke de store problemer med helbredet. Der var dog lidt kvalme i et par dage, men der blev ikke pylret om hende, som hun siger og nævner:

- I kan drille mig alt det I vil, men jeg synes, jeg er pivsej, konstaterer Maria.