Villum og Velux-fondene giver 0ver 10 mio. kr til stenrev ved Als

[caption id="attachment_12459" align="aligncenter" width="911"] Aase Nygaard, formand for Als Stenrev og viceborgmester i Sønderborg Kommune inviede i
15 Jan 2016

[caption id="attachment_12459" align="aligncenter" width="911"]Aase Nygaard, formand for Als Stenrev og viceborgmester i Sønderborg Kommune inviede i 2012 de første stenrev omkring Als. Aase Nygaard, formand for Als Stenrev og viceborgmester i Sønderborg Kommune inviede i 2012 de første stenrev omkring Als.[/caption]

Villum-Fonden og Velux-Fonden har givet Als Stenrev 10,4 mio. kroner til genopretning af stenrev ud for Als. Der bliver tale om genopretning af seks huledannende stenrev på placeringer, hvor der tidligere har været stenrev, skriver Als Stenrev i en pressemeddelelse.

De fem af stenrevene placeres i farvandet omkring Als. Derudover laves et formidlingsrev tæt på strandkanten ved Sønderborg strand. Formidlingrevet skal blandt benyttes til at skoleelever, danske og udenlandske turister kan få mulighed for at dykke ned til stenrevet. Udover støtten fra de to fonde har BHJ Fonden støttet med 100.000 kroner til etablering af formidlingsrevet.

I foreningen Als Stenrev er der glæde over fondsmidlerne.

- Med denne donation kommer vi et kæmpeskridt videre med stenrevsarbejdet i Sønderborg. Stenrevene giver liv i havet, og bliver til stor glæde for alle i området, siger formand for Als Stenrev, Aase Nygaard, der tillige er viceborgmester i Sønderborg Kommune.

I forbindelse med stenrevet udlægges 13.400 kubikmeter sten på de seks lokaliteter. Der er tale om sten i størrelser fra 15-20 cm i omkreds til sten der vejer flere ton. Det er nødvendigt med sten i mange forskellige størrelser for netop at skabe de huledannende rev.

Revene vil blive udlagt på positionerne i perioden fra september til november. Før revene kan udlægges skal der indhentes tilladelser, og der skal desuden laves en monitering af effekten stenrevene.

Flere Nyheder