2021 blev endnu et rekordår for norsk eksport af fisk og skaldyr

120 mia. NOK endte eksporten på for nordmændene. De har især fået en fod inden for på det amerikanske marked
af Claus Kirkegaard
24 jan 2022

2021 blev et særdeles godt år for norsk fiskeeksport. Nordmændene endte med at eksportere fisk og skaldyr for 120 mia. NOK, og dermed en ny rekord. Det skriver Fødevarewatch.

Der blev i 2021 eksporteret 3,1 mio. tons fisk og skaldyr, og det ser ud til, at nordmændene for alvor har fået foden inden for på det amerikanske marked. 

Ifølge Norges Sjømatråd blev der nemlig sidste år samlet eksporteret 100.000 ton til det amerikanske marked, hvilket var 18 pct. mere end i det coronasvækkede 2020. Samlet set løb eksporten til USA op i 8 mia. NOK for de norske eksportviskomheder.

Ikke overraskende er det lakseeksporten, der har trukket det største læs. Der blev i 2021 sendt 55.000 tons laks til USA til en samlet værdi af 5,7 mia. NOK. Desuden har de norske eksportører af konge- og snekrabber også haft et godt år med 2200 tons krabber eksporteret til USA til en værdi af 570 mio. NOK.

Læs mere om:

Flere Nyheder