Norsk værft bygger hydrogenelektrisk not- og snurrevodsfartøj

Selfa Arctic AS bygger en hydrogenelektrisk not- og snurrevodsbåd til Karlsøy, hvor hydrogen og brændselsceller vil være helt centrale i teknologien.

Foto: Selfa Arctic

Hvordan skal fremtidens fiskefartøjer se ud – og hvad skal de sejle på?

Det er det helt store spørgsmål i disse år. Og hos Selfa Arctic har man et bud. De skal nemlig bygge en ny hydrogenelektrisk not- og snurrevodsbåd til Karlsøy. Fartøjet skal hedde Karoline 2 og forventes færdigt i efteråret 2024.

Det er rederiet Øra i Tromsø Norge, som har været en pioner i brugen af den nye teknologi i fiskeflåden, der har valgt at investere i en ny båd til snurrevods-fiskeriet. Efter otte års vellykket drift af verdens første elektriske fiskefartøj, som var beregnet til garnfiskeriet, tager rederiet nu skridtet videre.

Karoline 2 bliver bygget af Selfa Arctic AS på Rødskjær, på samme model som i 2015, Selfa MAX, dog med tilføjelse af ny teknologi, hvilket gør fartøjet større i både bredde og længde.

Båden får en række tekniske opgraderinger, herunder en fremdriftsmotor på 200 kW, vakuumstøbte sandwichstrukturer, Selfa-Kontroll Ballastsysten og Selfa Dørkvarmeanlæg. Lasterummene bliver specialbyggede til bulkføring og snurrevods-fiskeri.

Misinformation om fiskeriet skygger for ålens virkelige problemer

Virkeligheden er, at selv om fiskeriet aldrig har været hovedproblemet, så er fiskeriet det eneste sted, man har taget fat, skriver Allan Buch

Misinformation om fiskeriet skygger for ålens virkelige problemer

Virkeligheden er, at selv om fiskeriet aldrig har været hovedproblemet, så er fiskeriet det eneste...