Britiske fiskere fortryder EU-farvel

De valgte det selv, men Brexit lader til at blive en dårlig forretning for fiskeriet

Da Brexit blev stemt igennem, var nogle af de helt store fortalere for at forlade EU fiskeriet. De krævede kontrol over de britiske farvande. Men her fire år senere, så ser det helt anderledes ud.

Det skriver Financial Times.

Brexit-regnskabet ser nemlig skidt ud for de britiske fiskere, hvis ikke de får en aftale, hvor de fortsat kan sælge fisk til EU-landene. De har brug for adgang til EUs marked – og det er man ikke garanteret, når man melder sig ud.  

Det meste af den britiske fangst kan kun sælges i EU. Ikke mindre end 80 procent af de britisk fangede kammuslinger, blæksprutter, søtunger, rokker og jomfruhummer kommer på lastbiler og bliver sendt til Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland. Det samme gælder sild og makrel. Altså står det britiske fiskeri rigtig dårligt uden en god aftale om det fremtidige samarbejde. 

Bl.a. Ian Perkes fra Grimsby, der har et fiskeeksportfirma, har brug for fri adgang til EU-markedet. Bare med fem procent told vil hans forretning gå under. Han var dog en af dem, der stemte for at forlade EU. Argumentet var at få kontrol over britiske farvand, men nu kan han godt se, at det ikke var helt gennemtænkt.

– Men jeg ønsker, at jeg ikke havde stemt sådan, siger han. Jeg så aldrig på konsekvenserne. Jeg blev hjernevasket, siger Ian Perkes. 

Briterne kan selvfølgelig bare vælge selv at spise de fisk, som de fanger. Men det har de ikke tradition for. De spiser derimod kun the big five, som er torsk, kuller, tunfisk, laks og rejer. Mange af disse fisk kommer fra danske fartøjer. Alt andet skal eksporteres.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...