EU’s Brexit-forhandler fylder 70 år

Michel Barnier rundede lørdag de 70 år

Han har været svær at komme uden om den seneste tid. Michel Barnier. Han har været EU’s chefforhandler i Brexit-forhandlingerne de seneste 4,5 år  – og i denne weekend fyldte han 70 år.

Michel Barnier begyndte sin politiske karriere i det franske parlament. Da var han 27 år gammel, da han blev valgt ind. Sidenhen har han betrådt en række ministerposter og EU-poster. I fiskeri-regi var han fra 2007 til 2009 Frankrigs fiskeriminister – og at fiskeri har hans interesse, har han aldrig lagt skjul på.

Som Brexit-chefforhandler har Barnier igen og igen udtrykt, at fiskeriet var vigtigt og højt på dagsordenen. Derfor besøgte han også Thyborøn i 2018 for at tale med de fiskere, som virkelig har noget på spil.

Dengang lød det, at fiskeriet var parat til at rejse en statue af Michel Barnier, hvis han kom hjem med en god Brexit-aftale. Men med den aftale, som det endte med, så er der ikke just en buste på vej…

– Men der er stadig respekt for Michel Barnier; vi vidste jo godt, at det var hårde forhandlinger. Og der er stadig respekt for, at han kom til Thyborøn. Som en fisker sagde, var det som at få Champions League til byen. Han er i den kaliber, siger Kenn Skau Fischer, direktør i Danmarks Fiskeriforening, til Politiken.

Med de 70 år bliver Barnier pensioneret fra EU. Men dermed ikke sagt, at han stopper i politik. Der er præsidentvalgt i Frankrig i 2022, og til franske medier giver Barnier udtryk for at han vil engagere sig i et sit parti Les Républicains. Men hvad det præcis vil sige, vides endnu ikke…

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget store mængder stenbidere

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget...