Færøerne vil begrænse russiske fiskeskibes adgang

Færøerne vil begrænse adgangen for russiske skibe, der kan lægge til og omlaste deres fangst i færøske havne

Færøerne vil begrænse adgangen for russiske fiskeskibe i færøske havne. Det skriver dr.dk. 

I den seneste tid har russiske skibe omlæsset omkring 400.000 tons i færøske havne fra fisk de har fanget i færøsk og internationalt farvand.

Færøernes regering lægger op til, at de russiske skibe fremover kun må omlaste de cirka 100.000 tons havfisk, de må fiske i færøsk farvand.

Regeringen vil heller ikke længere tillade, at russiske skibe bliver repareret, hvis de går i stykker.

På Christiansborg vækker meldingerne fra Færøerne glæde. 

– Det er et rigtig gode skridt, Færøerne tager ved at lukke mere og mere ned for adgangen af russiske skibe. Det vil både hjælpe i forhold til det økonomiske pres mod Rusland og gøre det sværere for Rusland at spionere mod Færøerne, siger Venstres Michael Aastrup Jensen, der er partiets Færøerneordfører, til DR. 

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...