Flere danske fisk skal spises med pinde

Handelsaftale mellem EU og Japan skal gøre eksport af fisk og skaldyr lettere – bl.a. salget af rogn er allerede godt på vej

Som ophavsmænd til sushi er japanerne glade for fisk – og forhåbentlig også de danske fangster. EU og Japan indgik nemlig i slutningen af 2018 en handelsaftale, som skulle gøre eksport og import af fisk og fiskevarer lettere, og de første små resultater for fisk begynder at vise sig.

– Aftalen betyder, at tolden bliver fjernet, og så åbner markedet sig meget mere. Omkostningerne bliver lavere, og det bliver mere rentabelt at eksportere fiskevarer, forklarer Poul Meldgaard, direktør i Danish Seafood Association:

– Det får absolut betydning. Ja, det har det allerede for nogle fisk.

 

Vilde med rogn

For eksempel for rogn, som er en af de mest eksporterede danske fiskevarer til Japan.

– Silderogn er der et godt marked for i Japan. Det bruger vi ikke herhjemme, men i Japan har de en forkærlighed for det, siger Poul Meldgaard.

Silderogn spises bl.a. på sushi.
Ser man på tallene for eksport i 2019, er det også rogn, som der er sket en stigning inden for. Dog er det for tidligt at sige præcis, hvilken effekt handelsaftalen har i kroner og ører. De mest eksporterede fiskevarer i 2018 var rejer, fiskemel, rogn og hellefisk.

 

Lidt import

En handelsaftale går selvfølgelig også begge veje, så japanerne nu også kan komme lettere ind på det danske og europæiske marked.

Hvis man ser på 2017 og 2018 er det meget begrænset, hvor meget Danmark importerer af fisk og skaldyr fra Japan – der er næsten ingen import, blot lidt filet af saltvandfisk og kammuslinger. 

I 2018 importerede Danmark japanske fiskevarer for 4.328.211 kr. Til sammenligning sendte vi den anden vej fisk afsted for 287.296.109 kr.

Vattenfall afviser beskyldninger: Vi har tilgodeset fiskernes interesser

Vattenfall afviser nu på det kraftigste, at selskabet skulle have forbigået regler om kompensation til fiskere i forbindelse med opsætning af havvindmøller

Vattenfall afviser beskyldninger: Vi har tilgodeset fiskernes interesser

Vattenfall afviser nu på det kraftigste, at selskabet skulle have forbigået regler om kompensation til...