Forsking: Corona spredes ikke via. fødevarer

Nyt studie har set nærmere på coronavirus i fødevarer, på emballage og om mad har potentiale til at føre smitten videre

Med historier om corona-udbrud på et slagteri, og pandemiens start på et fiskemarked i Kina, så har fødevarer – også fisk – flere gange været i søgelyset i corona-debatten. Men heldigvis er der ingen grund til at slå alarm.

En gruppe forskere fra The American Frozen Food Institute (AFFI) og North Carolina State University (NC State) har set nærmere på sagen. De har forsøgt at blive klogere på coronas overlevelse i fødevarer, på overflader/emballage, samt potentialet for fødevarebåren smitte. 

Og de vurderer, at der ingen videnskabelige beviser er for spredning af coronavirus gennem mad eller i forbindelse med fødevareemballage. Heller ikke frosne fødevarer, som der har været fokus på flere gange: 

– Det er meget usandsynligt, at virusset kan overføres fra indtagelse af eller kontakt med frosne fødevarer. For at det skal ske, ville en person skulle indtage mad, der er kontamineret med virale partikler, og derefter skulle virusset nå luftvejene, samt helt bestemte celler, siger Dr. Gummalla.

Forskerne understreger, at der ikke findes gennemprøvede og videnskabelige metoder, som kan påvise corona i fødevarer eller emballage. Derimod er der brug for mere viden, og at forskerne står sammen, frem for at der spredes rygter om smitten.  

– Der har været flere medier, som har skrevet om prøver, der tester positive, men det er ikke klart, hvad metoderne er, sagde Dr. Ben Chapman.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...