Handlen med seafood runder 1000 mia. kr. på verdensplan

Fra 2012 til 2017 er handelen med fisk og skaldyr steget 4 procent årligt. Og den forventes at stige de næste fem år.

Den internationale handel med fisk og skaldyr vokser år for år. Fra 2012 til 2017 er handlen steget 4 procent årligt og endte i 2017 på svimlende 153 mia. dollar, hvilket svarer til 1019 mia. danske kroner med den nuværende kurs, skriver Fødevarewatch.

Det er den hollandske bank, Rabobank, som har netop har offentliggjort en rapport over den internationale handel med fisk og skaldyr. Og forventningen er, at handelen fortsat vil stige.

Rabobank-analytiker Beyhan de Jong udtaler:

– Vi forventer, at den globale efterspørgsel og udbuddet af skaldyr fortsat vil vokse i de kommende fem år, selv om handelen sandsynligvis vil ændre sig. Aktuelle problemer, som f.eks. globale handelsspændinger og usikkerheder, nye akvakulturteknikker og biosikkerhedsrisici i animalsk proteinproduktion vil i stigende grad forme globale handelsstrømme for fisk og skaldyr i fremtiden.

Rapporten viser også, at det ikke er en voksende fangstmængde, der er årsag til, at det samlede, globale salg af fisk og skaldyr fortsat er stigende. Akvakultur står således for en stadig større andel, og i 2020 vil over halvdelen af den internationale handel med fisk og skaldyr stamme fra akvakultur.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...