Norge: Fald i omsætning på 1 mia. NOK

Der er landet færre fisk i Norge i første halvår i år sammenlignet med 2020. Det har betydet en nedgang i omsætning på 1 mia. norske kroner

Norsk fiskeri har oplevet en faldende omsætning i årets første 6 måneder sammenlignet med 2020. Førstegangsomsætningen er faldet med omkring 7 procent fra 15,3 mia. NOK i 2020 til 14,3 mia. NOK i år. Det skriver det norske Fiskeribladet.no.

Omsætningen inkluderer både norske og udenlandske fartøjers landinger i Norge.

Auktionerne og fabrikkerne i Norge satser på, at de kan indhente det tabte i andet halvår i år. De ser nemlig klare tegn på en normalisering af markedssituationen efter corona-pandemiens negative konsekvenser over en længere periode.

 

Stort fald i landede fisk

 

Der blev i første halvår 2021 landet rundt regnet 1,7 mia. tons fisk til de norske auktioner og fabrikker. Tallet inkluderer alle typer fisk og skaldyr. Det er 66.000 tons færre fisk end året før. 

Den gennemsnitlige afregningspris landede på 8,39 kr. pr. kilo i første halvår 2021 mod 8,64 kr. pr. kilo i samme periode sidste år.

 

Danmarks Fiskeriforening indtog Foodexpo i Herning

Naturligvis var der lækre fisk på programmet, da Danmarks Fiskeriforening indtog Hal F i Messecenter Herning

Danmarks Fiskeriforening indtog Foodexpo i Herning

Naturligvis var der lækre fisk på programmet, da Danmarks Fiskeriforening indtog Hal F i Messecenter...