Stor interesse for verdens første virtuelle fiskerimesse

Der er begyndt at komme tilmeldinger til verdens første virtuelle fiskerimesse, som afholdes i juni

Verdens første virtuelle fiskerimesse bliver afholdt den 9. og 10. juni i år.

Fishfacts, som står bag messen, havde oprindeligt planlagt at deltage på de to fiskerimesser i Norge, Havfisk i Bergen og NorFishing i Tromsø.

Da de to messer blev aflyst på grund af corona, valgte far og søn, Óli og Hanus Samró, som står bag Fishfacts, at arrangere en virtuel fiskermesse.

Og det går over al forventning.

– Jeg er meget overrasket over interessen. Nærmest målløs, siger Hanus Samró.

– Vi har allerede fået bekræftet deltagelse af 17 leverandører. Det lyder måske ikke af så mange, men i betragtning af, at det kun er nogle dage siden, vi lancerede den virtuelle fiskerimesse, så synes jeg, det er rigtig godt, siger han.

Den virtuelle fiskerimesse er planlagt til at foregå som en almindelig fiskerimesse, men med virtuelle stande og møder.

– Det, som jeg er mest overrasket over, er reaktionerne fra skipperne. Vi har fået flere tilbagemeldinger fra nysgerrige skippere som glæder sig til at deltage på en virtuel fiskerimesse samtidig med, at de er på fiskeri, siger Hanus Samró. 

På den virtuelle fiskerimesse vil udstillere have mulighed for at træffe repræsentanter for de største trawlere i Nordatlanten, blandt andet Gitte Henning 1, Gerda Marie, Aðalsteinn Jónsson, Avataq, Akraberg og Enniberg. 

– Skipperne på disse trawlere har bekræftet, at de deltager på vores virtuelle fiskerimesse den 9. og 10. juni, siger Hanus Samró.

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget store mængder stenbidere

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget...