Den 5. november 2021 stillede Torsten Schack Pedersen (V) spørgsmål til daværende miljøminister Lea Wermelin (S), om hun havde til hensigt at undersøge mulighederne for regulering af sælbestanden i Østersøen. Hertil svarede ministeren, at dette ikke er muligt, da den danske del af bestanden er i ugunstig bevaringstilstand.
Den 21. februar 2024 fremsatte Kristian Bøgsted (DD) i Folketinget et beslutningsforslag om at udarbejde en national handlingsplan med henblik på at regulere den danske bestand af sæler. Forslaget var til 1. behandling den 4. april 2024, og efter 1. behandlingen blev forslaget henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget. Grunden til dette var, at der allerede findes en forvaltningsplan for både sæl og skarv, der løbende evalueres og ajourføres. Det er denne forvaltningsplan, der ligger til grund for forvaltningen af sæler og skarv i Danmark.
Af forvaltningsplanen fremgår det, at gråsælen i 2019 blev vurderet til at være i en ugunstig bevaringsstatus, primært på grund af den meget lille ynglebestand i den danske del af Østersøen. Det vil sige, at fordi der ikke yngler nok gråsæler i de danske områder af Østersøen, kan man ikke regulere på bestanden – og dette på trods af, at bestanden i Østersøen ellers er i kraftig vækst. Aarhus Universitet har oplyst, at Ertholmene er uegnede som ynglepladser for gråsælen, da disse skær kan overskylles i stormvejr fra øst.
Voksende bestand
I de danske farvande findes der to typer gråsæler, en i Nordsøen og en i Østersøen. Sæler fra Østersøen findes fra Rødsand (Lolland) til Bottenbugten, og på Rødsand blandes sæler fra Nordsøen med bestanden fra Østersøen.
Det er også blevet undersøgt, om der skulle være tale om flere adskilte bestande af gråsæler i Østersøen. Til dette oplyser Naturstyrelsen, at gråsælen udgør én samlet bestand i Østersøen. Det kan man læse i publikationen Natura 2000 Basisanalyse 2016-2021. Yderligere oplyses det, at i forhold populationens størrelse vurderes den samlede Østersøpopulation at være i god miljøtilstand. Bevaringstilstanden for gråsælen i østlige Østersø er så god, at bestanden uden problemer kan reguleres.
HELCOM (The Baltic Marine Environment Protection Commission) oplyser, at hvad angår gråsælen i Østersøen, så administreres den som én samlet bestand. Den nuværende er langt over den minimumbestand på 10.000 dyr, der, ifølge HELCOM, skal til for at opretholde en levedygtig bestand. På nuværende tidspunkt er bestanden vokset til 60.000 dyr, og den er fortsat i hurtig vækst. Det skal yderligere oplyses, at hertil kommer et ukendt antal, der har opholdt sig til havs ved optællingen. Datagrundlaget for forvaltningsplanen er derfor meget usikkert – med store udsving i optællingerne. Derfor kan der ikke være tale om en fast ynglebestand.
Konklusion
Ser man samlet på resultatet af denne gennemgang af forvaltningsplanen for sæler, synes der at tegne sig et billede af, at miljøministeren har givet unøjagtige/fejlagtige/måske urigtige oplysninger til Folketinget på baggrund af fejlagtige oplysninger fra Miljøministeriet.
Efter at have gennemgået forvaltningsplanen med tilhørende informationer fra NOVANA-rapporter og anden litteratur, specielt hvad angår danske farvandsområder, må det konkluderes, at de to forespørgsler er afvist på fejlagtige angivelser.
Nu er der gået fire år, uden at Miljøstyrelsen har taget initiativ til at overveje, om Forvaltningsplanen for sæler 2020 skal revurderes. I mellemtiden er hele torskefiskerisektoren i Østersøen afviklet, og det er påvist, at gråsælen er den afgørende faktor, der hindrer en genopbygning af torskebestanden i Østersøen.
