HM 120 Astoria vil fremover til hedde HM 120 Monica Vest.
Det skriver Fiskerforum.
Det er Alex Vester, der har købt den 23 meter lange trawler fra Asger Christiansen i Hanstholm. Den unge skipper har købt ståltrawleren som erstatning for hans trækutter HM 74 Østerstrand, der har været brugt til hummerfiskeri i Skagerrak.
Til Fiskerforum fortæller Alex Vester, at han håber på, at med HM 129 Astoria kan det blive til omkring 340 havdage om året, da den samlede besætning vil komme til at bestå af fem mand og en lærling. De vil arbejde i skift af tre mand og lærlingen ude i tre uger, mens to mand er hjemme og venter på deres tur. På denne måde vil besætningen få lidt mere fritid.
Fiskeri Tidende ønsker Alex Vester tillykke med hans nye skib.