Nøgleindkøbere fra hele verden på DanFish

Bl.a. er Joel Hickey fra Canada taget hele vejen til Aalborg

Traditionen tro vrimler det med gæster fra hele verden i løbet af de tre messedage til DanFish International. Udover messens sædvanlige gæster og udstillere er der i år 57 nøgleindkøbere, der har sat kursen mod DanFish International i Aalborg.  

Nøgleindkøberne kommer fra hele 17 forskellige lande rundt omkring i verden, herunder Argentina, Skotland, Marokko, Grønland, Kina, Sydafrika og mange flere.  

Canada er også repræsenteret blandt de mange nøgleindkøbere, og ifølge Joel Hickey, der er Vessel Operations Manager ved Ocean Choice i Canada, er DanFish International den perfekte mulighed for at mødes med alle deres samarbejdspartnere på én gang.  

– DanFish har altid den bedste tilgængelighed af leverandører, som vi har regelmæssig kontakt med, samt skibsværfter, som vi bruger til reparationer. Det her er mit sjette DanFish, og det er grundlæggende set en perfekt mulighed for at mødes med alle, vi har regelmæssig kontakt med, på én gang. Det er praktisk, fortæller Joel Hickey, Vessel Operations Manager ved Ocean Choice i Canada.

Udover at pleje eksisterende samarbejdspartnere, skaber messen også de perfekte rammer til at finde nye leverandører, da mange af branchens hovedkontorer er til stede på DanFish.  

 Vi har et par skibe, som vi er ved at forberede til nogle renoveringer og lignende. Vi kigger derfor på nogle leverandører for at øge vores lager af fiskeudstyr, net og så videre, så vi mødes med dem her. Selvom de har afdelinger i Newfoundland, er hovedkontorerne placeret her, og de er alle til stede på DanFish, fortæller Joel Hickey, der er rejst til Danmark for deltage i DanFish International for sjette gang. 

CO2-afgiften får alvorlige konsekvenser for dansk fiskeri

CO2-afgiften vil simpelthen kvæle dansk fiskeri, siger Svend-Erik Andersen til TV2, der i dag sætter fokus på, hvad CO2-afgiften kommer til at betyde for...

CO2-afgiften får alvorlige konsekvenser for dansk fiskeri

CO2-afgiften vil simpelthen kvæle dansk fiskeri, siger Svend-Erik Andersen til TV2, der i dag sætter...