Nu bliver Mit Fiskeri rullet ud

Fiskeristyrelsen har længe arbejdet med at skabe en løsning, der gør det lidt nemmere at være fisker i den digitale tidsalder. Den nye selvbetjeningsplatform Mit Fiskeri rulles ud 11. november 2024

Sådan vil Mit Fiskeri komme til at se ud. Foto: Fiskeristyrelsen

Der er planer om en ny version af eLog i 2025, som allerede nu er ved at blive testet på fire fartøjer, men det er ikke det eneste nye system, som Fiskeristyrelsen har på vej.

For 11. november lander den spritnye selvbetjeningsløsning – Mit Fiskeri.

I efteråret rejser Fiskeristyrelsens it-konsulent Linda Friis Thomsen rundt til de forskellige interesserede fiskeriforeninger, hvor hun præsenterer og fortæller om den nye selvbetjeningsløsning.

Hendes næste besøg er i Thyborøn d. 1. november, Skagen den 7. november og Strandby 8. november, Bælternes Fiskeriforening d. 14. november. Her vil hun give en grundig gennemgang af alt det, som Mit Fiskeri kan.

Bliver nemmere

Der er mange fordele ved at benytte sig af Mit Fiskeri fremover. Det giver blandt andet nemmere mulighed for at ansøge om tilladelser eller udstede fuldmagter, og man får nemt et samlet overblik over alle de ting, man kan og skal holde styr på.

Som erhvervsfisker skal du ikke længere sende breve eller mails eller for sags skyld udfylde diverse blanketter til Fiskeristyrelsen, det hele kan gøres over Mit Fiskeri fremover. Når det altså går i luften 11. november.

Selve brugerfladen på Mit Fiskeri er designet, så det skal være brugervenligt og nemt at manøvrere rundt i.

Mit Fiskeri tilbyder desværre ikke muligheden for at få notifikationer pr. sms eller mail, når der kommer vigtige beskeder i systemet eller i e-Boks. Derfor er det vigtigt, at du selv holder øje med, om der sker noget nyt i dine ansøgninger og tilladelser. Der arbejdes på at finde en løsning for dette i de kommende versioner.

For at komme i gang med Mit Fiskeri skal du logge ind på Fiskeriportalen på Fiskeristyrelsens hjemmeside www.fiskeristyrelsen.dk. Her skal du bruge dit MitID for at logge på Mit Fiskeri.

Du finder uddybende vejledninger for Mit Fiskeri her mitfiskeri.fiskeristyrelsen.dk.

Får du brug for hjælp, så kan du kontakte din lokale fiskeriforening, FMC eller Fiskeristyrelsen.

Noget af alt det andet, som Mit Fiskeri kan:

  • Give dig et samlet overblik over dine fiskerioplysninger
  • Søge om tilladelser
  • Nemt få overblik over, hvad du har ansøgt om
  • Se status på, hvor langt i processen din ansøgninger
  • Du skal kun skrive dine oplysninger én gang
  • Systemet udfylder automatisk dine oplysninger
  • Du får nemt overblik over, hvem du har givet fuldmagt til, og hvem du har fået fuldmagt fra
Vinderen af Årets Ret med Fisk 2024 er fundet

Mandag aften blev vinderen af Årets ret med fisk & skaldyr fundet, da White Guide og Landbrug & Fødevarer til det årlige awardshow, der...

Vinderen af Årets Ret med Fisk 2024 er fundet

Mandag aften blev vinderen af Årets ret med fisk & skaldyr fundet, da White Guide...