Norsk rederi vælger dansk fabriksleverandør til nyt fiskefartøj

Carsoe i Aalborg valgt som fabriksleverandør på grund af fabrikkens design med effektiv logistik og høj kapacitet

Det norske fartøj Eilifson er designet til både trawl og snurrevod og er 50,45 meter langt og 13 meter bredt. Foto: Vestværftet

Båragutt Havfiske A/S fra Tromsø styrker virksomhedens danske forbindelser ved valget af Carsoe som fabriksleverandør til deres kommende fartøj, Eilifson, som skal fiske efter rejer.

Det oplyser Aalborg-virksomheden Carsoe i en pressemeddelelse.

Dansk værft og dansk fabriksleverandør

Udover Vestværftet i Hvide Sande, der allerede bygger skibet, vil Carsoe stå for den komplette fabrikslinje om bord.

Den nye fabrik kombinerer effektiv H/G linje og en rejelinje med høj kapacitet og automatisering. Dette skal sikre en effektiv produktion og dermed en solid indtjening. Rejelinjen har således en kapacitet på 15 ton om dagen.

– Vi valgte Carsoe som vores fabriksleverandør på grund af fabrikkens design med effektiv logistik og høj kapacitet i rejefabrikken, siger Arvid Hansen fra Båragutt Havfiske AS.

Norsk rederi

Båragutt Havfiske A/S er et rederi fra Tromsø, og ejes af to brødre, der fører familieforretningen videre. Det nye fartøj vil blive døbt Eilifson efter deres far.

Fartøjet kan have 18 besætningsmedlemmer med ombord. Det er designet til både trawl og snurrevod og er 50,45 meter langt og 13 meter bredt.