Vestjysk Bank kom ud med stort overskud

Vestjysk Bank landede i 2023 et overskud, der var næsten dobbelt så stort som året før

Vestjysk Bank, som er en af de banker i Danmark, der har flest fiskerikunder, kom ud af 2023 med et overskud lidt over 1 milliard kroner efter skat.

Det er næsten en fordobling af overskuddet fra 2022, som var på godt 600 millioner kroner.

Vestjysk Bank nyder som de øvrige banker godt af stigende renteindtægter, og af at bankerne igen er begyndt at tjene penge på indlån.

Derudover har Vestjysk Bank i 2023 kunnet tilbageføre nedskrivninger for mere end 200 millioner kroner.

Vestjysk Bank forventer, at 2024 bliver et mere udfordrende år.

– Banken forventer faldende indtjening i 2024 som følge af lavere afkast på obligationsbeholdningen, normaliserede nedskrivninger og et faldende renteniveau, i takt med at inflationen normaliseres, skriver Vestjysk Bank i regnskabet.

Banken forventer dog på trods af dette at lande et overskud før skat på mellem 1 og 1,2 milliarder kroner i 2024.

Nordjyske borgmestre bakker op om fiskeriet

De nordjyske borgmestre glæder sig over, at miljøminister har kasseret udskældt rapport om trawlfiskeriet

Nordjyske borgmestre bakker op om fiskeriet

De nordjyske borgmestre glæder sig over, at miljøminister har kasseret udskældt rapport om trawlfiskeriet