UK og Færøerne indgår aftale om fiskeri

Briterne er glade for ny aftale med Færøerne, der sikrer britiske fiskere flere torsk og kuller

Det er lykkedes Storbritannien og Færøerne at komme overens om en fiskeriaftale, der bl.a. indebærer, at fiskefartøjer fra de to lande kan fiske i et område af hinandens farvande.

Det skriver den britiske regering i en pressemeddelse, hvori de også meddeler, at det for de britiske fiskere betyder højere kvoter på torsk og kuller.

Blandt andet får britiske fiskere mulighed for at fiske 1000 tons torsk og kuller til en anslået værdi af 2,2 mio. britiske pund. 

Det var en ganske tilfreds britisk fiskeriminister, der udtalte sig efter aftalen var indgået. 

– Det glæder mig at kunne meddele, at vi har afsluttet forhandlingerne med Færøerne og sikret en retfærdig og afbalanceret aftale om fiskerirettigheder for 2022. Vi forhandler nu som en uafhængig kyststat og har sikret en bedre aftale, der vil give den britiske fiskeriflåde fiskerimuligheder til en værdi af 5,5 millioner pund, herunder højt prioriterede bestande som torsk og kuller, lød det fra Victoria Prentis.

 

Stop for fiskeri af tobis på rationsvilkår

Meddelelse om straksregulering nr. 20 - 2024 om stop for fiskeri af tobis på rationsvilkår i tobisforvaltningsområde 2r i Nordsøen og Skagerrak

Stop for fiskeri af tobis på rationsvilkår

Meddelelse om straksregulering nr. 20 - 2024 om stop for fiskeri af tobis på rationsvilkår...