13 døde efter fiskerbåd-forlis ved Falklandsøerne

I alt var 27 besætningsmedlemmer om bord på Argos Georgia, et skib under Saint Helena-flag

Langlinefartøjet Argos Georgia blev bygget i Tersan, Tyrkiet, i 2018. Foto: Argos Frøyanes

Dødstallet fra forliset af et langlinefartøj ud for Falklandsøerne 22. juli er ifølge bådens norske ejer 13 personer, efter at eftersøgningen efter overlevende blev standset på grund af stormvejr, oplyser ejeren til Reuters.

I alt var 27 besætningsmedlemmer om bord på Argos Georgia, et skib under Saint Helena-flag, hvoraf 14 blev reddet, og ni blev fundet døde.

De resterende fire besætningsmedlemmer er stadig savnet og formodes omkommet, da Falklandsøernes regering indstillede eftersøgningen efter overlevende sent onsdag i sidste uge.

Flere nationaliteter blandt mandskabet

Besætningen bestod af 10 spaniere, otte russere, fem indonesere, to peruvianere og to uruguayanere, som alle var mellem 30 og 58 år gamle.

Den britiske oversøiske regeringsenhed sagde i en erklæring, at man ville forsøge at finde de fire savnede besætningsmedlemmer, så snart vejret tillod det.

Argos Georgia var 200 sømil øst for Stanley – hovedstaden på Falklandsøerne – da skibet sank.

Nye tilladelser til fiskeri af blåmuslinger i Limfjorden

Fiskeristyrelsen har den 17. oktober 2024 udstedt nye tilladelser til fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden i sæson 2024-25

Nye tilladelser til fiskeri af blåmuslinger i Limfjorden

Fiskeristyrelsen har den 17. oktober 2024 udstedt nye tilladelser til fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden...