Post-Brexit fiskeripolitik har ført til krise i britisk fiskeri

Ejerne af den sidste britiske frysetrawler kritiserer kraftigt tidligere regeringers manglende indsats for at sikre en retfærdig aftale for britiske fiskere

Den britiske virksomhed UK Fisheries Ltd, der ejer den sidste britiske frysetrawler Kirkella, advarer om, at Storbritanniens fiskeri i andre landes havområder står på randen af kollaps.

Ifølge virksomheden har en fejlslagen fiskeripolitik under den tidligere regering tvunget dem til at afhænde to af deres skibe, Norma Mary og Farnella, samt afskedige størstedelen af deres britiske besætning.

“Dette har haft en ødelæggende indvirkning på vores ansatte og deres familier samt på det sociale og økonomiske liv i Humberside,” skriver UK Fisheries på deres hjemmeside.

Drastiske nedskæringer

Problemet, forklarer UK Fisheries, ligger i manglende forhandlinger om kvoter med Norge og andre handelspartnere i Nordsøen, hvilket har ført til drastiske nedskæringer i de britiske kvoter.

Virksomheden hævder, at de har mindre end halvdelen af de fiskekvoter, de havde så sent som i 2019. Dette har betydet, at Kirkella, som tidligere leverede en betydelig del af den hvide fisk til britiske fiskerestauranter, nu kun står for én ud af 25 portioner.

Resten importeres primært fra Norge, Island, Grønland – og i stigende grad fra Rusland.

Spildte muligheder

UK Fisheries kritiserer kraftigt de tidligere regeringers manglende indsats for at sikre en retfærdig aftale for britiske fiskere, især i lyset af løfter om en post-Brexit “hav af muligheder” for britisk fiskeri.

“Vi forstår ikke, hvorfor det blev tilladt at ske,” skriver de. Virksomheden fremhæver desuden, at mens en lille del af den britiske fiskerflåde har draget fordel af de nuværende forhold, har størstedelen lidt under de alvorlige konsekvenser.

Virksomheden advarer om, at uden en hurtig og retfærdig løsning kan det traditionelle britiske iskeri snart være fortid. “Det er ikke for sent – endnu. Vi hos UK Fisheries vil fortsætte med at kæmpe for en retfærdig aftale for alle britiske fiskere.”

Nye tilladelser til fiskeri af blåmuslinger i Limfjorden

Fiskeristyrelsen har den 17. oktober 2024 udstedt nye tilladelser til fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden i sæson 2024-25

Nye tilladelser til fiskeri af blåmuslinger i Limfjorden

Fiskeristyrelsen har den 17. oktober 2024 udstedt nye tilladelser til fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden...