6. juni kunne man her i avisen læse professor Poul Holms kronik under overskriften “Vi forvalter havet, som var det en ørken”. Man bør huske på, at Holm er professor i marinehistorie – ikke i marinbiologi, bestandsforvaltning eller noget, der i øvrigt giver faglig tyngde til hans teorier. I kronikken drømmer Holm om et fiskeri drevet med små træskibe, og det viser desværre, hvor langt fra virkeligheden han befinder sig.
Jeg er nødt til at skuffe ham og andre romantikere: Tiden er løbet fra træskibene, hvis man vil have moderne fiskeri, hvor medarbejderne har sikre og ordentlige arbejdsforhold, hvor fiskeriet er energieffektivt, og hvor fiskeriet er bæredygtigt miljømæssigt, socialt og økonomisk.
Jeg ville ønske, at jeg kunne gendrive samtlige fantasier, fiflerier og falske påstande i professor Holms kronik. Pladsen tillader det ikke. Derfor vil jeg her helt overordnet gendrive hans tese.
For det første var 80 pct. af havbunden i de danske farvande uberørt af fiskere med bundgående redskaber i 2022.Det har DTU Aqua påvist med tal fra den overvågning, der er af alle danske fiskefartøjer.
For det andet har fiskerne ikke jævnet det, der engang var et morænelandskab med bakker, dale, rev og sten, og efterladt det som en flad havbund, som Poul Holm påstår. Godt og vel 95 pct. af stenrevene, bakkerne, dalene og stenene er der stadig. Man kan bare kigge på kortene over det danske hav og konstatere, at sand udgør 20-30 pct. af det samlede areal.
Ingen danske fiskere trawler hen over stenrev eller for den sags skyld hen over ålegræs, som det ofte påstås. Vi fisker med bundgående redskaber på sandbund og mudderbund. For det tredje er fiskeriet i dag reguleret efter, at fiskeriet på bestandene skal være bæredygtigt.
Det sker gennem rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), hvor mere end 2.500 videnskabsfolk med forstand på marinbiologi og bestandsudvikling årligt vurderer, hvordan arterne klarer sig, og fastsætter rådgivning ud fra videnskabelige data. Den andel af bestandene, som vi fanger i vores net i dag, er reduceret til en tredjedel af, hvad vores kolleger fangede tidligere. Det er resultatet af en betydelig mere bæredygtig fiskeriforvaltning.
Derfor kan man ikke sammenligne de nuværende landinger med 80’ernes fiskeri.
Hvis vi siger, at vi har 100 torsk i år og vil have 100 torsk igen til næste år, må vi fiske med en fiskeridødelighedpå 1. Kommer vi på 1,5, går torskebestanden ned. Kommer vi ned på 0,5, går den op. Tidligere fiskedeman torsk i den sydlige del af Nordsøen med en fiskeridødelighed på 1,5 – nu fisker vi dem med 0,5. I den nordlige del af Nordsøen fiskede vi før med lidt over 1 – nu fisker vi med 0,3.
Og hvis man ser på ICES’ vurdering af bestandene, er der masser af de store rovfisk, som Poul Holm ellers mener er væk for altid. Kuller, sej og kulmule stortrives i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Og torsken er i solid fremgang i størstedelen af Nordsøen og trives i Skagerrak.
Danmarks Fiskeriforening har i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet opfordret til, at havmiljøet kommer øverst på dagsordenen i hele EU.
Vi er med på en markant indskrænkning af mulighederne for at fiske med bundpåvirkende redskaber i Bælthavet i lighed med anbefalingerne fra Fiskerikommissionen fra december 2023. Vi står sammen med Danmarks Naturfredningsforening bag et forslag om at oprette 10 pct. strengt beskyttet hav, og vi arbejder på at finde løsninger for 20 pct. beskyttet hav derudover.
Alt det er fakta. Ikke teorier eller følelser. Vi tager gerne dialogen om fremtiden for dansk fiskeri, og vi inviterer alle til at være med. Men lad nu debatten foregå på et faktuelt grundlag og med udgangspunkt i, at vi også i fremtiden skal have et erhvervsfiskeri i Danmark, som leverer sunde og klimavenlige fødevarer og arbejdspladser i de dele af landet, som måske er svære at få øje på fra Rådhuspladsen i København.
