Læsø Fiskeriforening afholdt lørdag den 6. april deres generalforsamling. Her kunne formand Brian Valentin Kruse fortælle, at 2018 var præget af stabilt fiskeri.
- Der er landet for 34,5 mio kr på Læsø i 2018 - en tilbagegang på 6,5 mio kr. I forhold til året før. Men for medlemmerne af den lokale fiskeriforening blev det til landinger på 28 mio kr. En fremgang på næsten 2 mio kr., lød det blandt andet fra Brian Valentin Kruse.
Han nævnte også, at discard forbuddet trådte i kraft ved årsskiftet.
- Landingspligten er nu fuldt ud implementeret. Så husk nu at tage alt med ind og skrive i PO-dagbogen.
Han sluttede af med at nævne, at Læsø Fiskeriforening i år deltager på DanFish messen i Aalborg til oktober. Sammen med Læsø Fiskeindustri og Læsø Turist- og erhvervsforening.
- Men om det fortsætter, skal jeg ikke kunne sige. Der er desværre mange ting, der trækker i den anden retning. Blandt andet Brexit, som kan betyde, at danske fiskere kan miste adgangen til britisk farvand. Det vil så betyde et hårdere pres på dansk farvand - herunder også jomfruhummer fiskeriet, sagde Svend-Erik Andersen blandt andet i sit indlæg.
Du kan læse meget mere om Læsø Fiskeriforenings generalforsamling i næste nummer af Fiskeri Tidende.
Value cannot be null. Parameter name: mediaItem