Overraskende fund i Østersøen: Mere ilt og tykkere torsk

Forskerne fra DTU Aqua havde forventet at møde iltsvind og magre torsk på deres årlige efterårstogt i Østersøen. Men denne gang ventede der dem en positiv overraskelse, som giver håb for farvandets fremtid

Arkivfoto: DTU Aqua

Der er langt imellem, at der kommer gode nyheder fra Østersøen. Men ikke desto mindre, så er det netop, hvad der er sket i dette efterår. Marie Storr-Paulsen fra DTU Aqua kan nemlig fortælle, at hun har oplevet mindre iltsvind og tykkere torsk i Østersøen.

– I den østlige Østersø, hvor vi altid kan regne med iltsvind, blev vi overraskede. For selv på 95 meters dybde var der 20 procent iltmætning tilbage i vandet. Der lugtede heller ikke af iltsvind, for normalt, hvis der lige har været en storm og dermed kommet ilt ned mod bunden, så kan vi stadig lugte den rådne lugt på trawlet, når det kommer op, men det kunne vi ikke denne gang, fortæller Marie Storr-Paulsen, der blev ret forvirret over, hvorfor der var så væsentlig en ændring i forholdene i Østersøen.

Observationerne kommer i forbindelse med, at forskerne på DTU Aqua som vanligt stævnede ud på deres efterårstogt.

Undrede sig

Forskeren og hendes kolleger ledte grundigt efter svaret på, hvorfor vandet var af en bedre kvalitet, end de havde set i lang tid, især efter en varm sommer uden alt for meget vind. Hun kontaktede sine tyske kolleger for at høre, om de havde oplevet en storm, der kunne have presset mere iltholdigt vand ind i den østlige del af farvandet.

– Mine tyske kolleger var på det tidspunkt i den vestlige del af Østersøen ved Bælthavet. De kunne fortælle, at situationen var helt anderledes hos dem, der var iltsvind, alger og ikke særlig mange fisk.

– Det undrede mig, så jeg ledte videre efter svar, for mit indtryk var, at der var ilt i vandet, og jeg kunne ikke huske, at der skulle have været en storm, der kunne have presset ilten ud i den østlige Østersø, forklarer Marie Storr-Paulsen.

Forskerens kollega på DTU Aqua, Colin Stedmon, kunne heller ikke se tegn på en storm for nyligt i sine data fra den vestlige del tæt på Bornholm, men han kunne bekræfte, at der var ilt i farvandet. Ved at kigge på deres polske kollegers data, som kommer fra den østlige del af Østersøen, fandt de to forskere et svar på den mystiske ilt i vandet.

– Det ser ud til, at der kom et mere gradvis inflow af iltholdigt vand i slutningen af marts og starten af april, og det er et flow, som kom, før iltsvindet satte ind. Så det var fint, frisk vand, som kunne udskifte det iltfattige vand i den østlige del af Østersøen, siger hun.

På den måde blev forholdene i Østersøen lidt bedre end normalt, da der ikke hen over sommeren var blevet presset iltfattigt vand ind i den østlige Østersø fra de indre danske farvande, som det er sket tidligere år.

Ikke det døde hav

Marie Storr-Paulsen forklarer, at det tager havet cirka seks måneder at bruge den ilt, der kommer ude fra Nordsøen og Skagerrak. Normalt kommer de store inflows i efteråret og starten af vinteren, mens der ellers er stille resten af året.

– Det vil sige, at der om sommeren ikke kommer nyt, frisk vand ind i Østersøen, så når jeg kommer ud på togt i efteråret, så er det til det døde hav, fortæller hun.

Men netop fordi der har været et inflow i foråret, har der været ilt nok i havet hele sommeren og frem til efteråret, hvor der kommer mere ilt ind igen, og det har bragt andet godt nyt med sig.

– Det, at der har været ilt i Østersøen, betyder, at der har været mad til fiskene hele sommeren. Vi kan se, at der har været flere små fiskelarver end normalt, da vandet har været lidt mere salt og ilt.

– Det har blandt andet også betydet, at de torsk, man har undersøgt på togtet, har været lidt tykkere, end de normalt er, da de har haft bedre mulighed for at få mere at spise end under de mere triste, normale omstændigheder.

Marie Storr-Paulsen forklarer, at det, at torskene har været tykkere i år, ikke betyder, at vi er tilbage til tidligere tilstande med fuldfede torsk. De er stadig tynde, men der var mere kød på, end forskerne har set i lang tid.

Måske tager det ikke 50 år

Sidder man derude og håber, at den gode stime med inflows på de rette tider af året vil fortsætte, så gælder det om at slå koldt vand i blodet.

– Vi kan ikke forvente, at det her vil gentage sig til næste år. Det her er et forholdsvist sjældent syn. Det er ikke noget, vi plejer at opleve, fortæller hun.

Men der er en positiv vinkel på opdagelsen, hvis man spørger hende. For det her kan være et tegn på, at vi kan gøre noget ved havets tilstand og skabe positive forandringer.

– Jeg har altid frygtet, at der skulle gå mange år før, Østersøen bliver god igen. Men det her kunne tyde på, at hvis vi får styr på vores eget vand i de indre danske farvande, så kan frisk, godt vand derfra måske være noget af det, der kan være med til at redde den østlige Østersø – og så skal der måske ikke gå 50 år, før vi ser forbedringer, fortæller hun.