Esbjerg-skipper sælger fartøj og kvoter

Fiskeskipper sælger industrifartøj med kvoter til den svenske Ryberg-familie
af Claus Kirkegaard
17 Sep 2019

Niels Arne Hounissen har solgt sit fartøj E 727 Jette Kristine med kvoter til den svenske familie Ryberg, der i forvejen blandt andet råder over S 144 Themis.

Dermed er et af de sidste industrifartøjer blevet solgt fra Esbjerg.

Til Jydske Vestkysten siger Niels Arne Hounissen, at det har været en følelsesmæssig tid, og at han blandt andet er vågnet midt om natten, efter handlen blev afsluttet i forrige uge.

Selv om det altså har været svært for Niels Arne Hounissen at sælge fartøj og kvoter, var timingen rigtig nu.

- Situationen omkring fiskeriet er blevet mere og mere mudret, og ikke mindst med Brexit er der opstået uvished og usikkerhed. Det sammenholdt med min egen situation, hvor jeg ikke har mulighed for at lave et generationsskifte, har betydet, at tidspunktet nu var det rigtige, forklarer Niels Arne Hounisen til Jydske Vestkysten.

Han stopper dog ikke helt med fiskeriet - 54-årige Niels Arne Hounissen har nemlig erhvervet to mindre trawlere og kvoterettigheder. Det skal efter planen blive til en nybygning, som skal bruges til kystnært fiskeri, der kombinerer fangst af rødspætter, torsk og jomfruhummer med brisling og tobis.

Læs mere om:

Flere Nyheder