Frisk fisk over kajen i Nexø

Ny fangede skrubber er et hit blandt både lokale og øens mange turister

Makkerparret William Nexø Eriksen og Karsten Marcher har indtaget deres sædvanlige plads på kajen i Nexø. Her ved det lille bord med parasollen slået op, er de klar til at tage imod kunder, som slår et smut forbi for at købe skrubber, rødspætter eller i bedste fald en pighvar.

– Det er især i weekenden, der er kunder i butikken. Det er både lokale og øens mange turister der kommer for at købe en friskfanget fisk. Mange er nærmest faste kunder og de kommer som regel en gang om ugen. Skrubberne er flået og rengjorte, så de er helt klar til panden – det er noget kunderne kan li’, lyder det fra William, som tager mellem 15 og 20 kroner stykket lidt afhængig af mængde og størrelse.

 

Supplement til pensionen

De to tidligere erhvervsfiskere er i dag fiskere i kategorien MAF – Mindre aktive fiskere. William Nexø Eriksen er i løbet af ugen ude nogle gange, medens Karsten Marcher har været mindre aktive de sidste uger.

– Jeg fisker med 20 toggegarn og det ligger typisk på rundt ved 30 kilo for et døgns fiskeri. Det svarer til omkring 100 fisk. Når jeg hiver om morgenen, sætter jeg et nyt hold, som således står til fiskeri et døgn. Fiskeriet giver et lille supplement til pensionen og ikke mindst, så har jeg noget at virke for og det holder mig i gang, siger William, som netop har rundet de 80 år.

Dagens sidste handel

– Som regel kan jeg sælge det jeg fanger her på kajen. Men hvis det ikke lykkedes, kan jeg sælge fisken til Bornholms Fisk, hvor jeg afregnes med én krone per kilo for skrubber. Jeg har haft min båd R 27 ”Carla” i 20 år og den er betalt, så det går jo nok, lyder det med et smil fra William, som netop har spottet en familie, som er på vej hen til kutteren – måske de vil købe de sidste 10 skubber der er tilbage på denne lørdag.

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå i stykker efter opsendelsen. Dermed skulle der ikke være...

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå...