Fiskerne har længe hævdet, at de nye lovpligtige seltrapaneler i Kattegat ikke fungerer efter hensigten. Det er særligt placeringen af panelet, der giver anledning til frustration.
Fiskerne oplever, at de ikke kan fange så mange store fisk og hummere, når de fisker med de lovpligtige redskaber. Og nu er der opbakning til deres sag i en rapport fra DTU.
Forskningsskibet Havfisken udførte i både juni og september et forsøgsfiskeri, der skulle dokumentere redskabernes effekt. Og det er særligt det forsøgsfiskeri, der blev udført i september, der er interessant at dykke ned i. Her fremgår det nemlig, at de lovpligtige seltrapaneler i Kattegat, der skal sikre et mere selektivt fiskeri, fungerer stik imod hensigten. Fangsten af store fisk og hummere reduceres.
Mængden af store fisk i nettet reduceres
Biolog Henrik Lund fra Danmarks Fiskeriforening har læst rapporten, og han bekræfter, at de problemer, som fiskerne oplever ved brugen af seltrapanelet, også fremgår af rapporten fra DTU.
– Når jeg læser den konklusion, som DTU har lavet på baggrund af forsøgsfiskeriet, så konstaterer forskerne, at flere af de store fisk og hummere bliver sorteret fra, når seltrapanelet placeres ved 3-6 meter, sammenlignet med når panelet placeres ved 4-7 meter. Men man ser ikke nogen nævneværdig effekt, når det kommer til at nedbringe mængden af undermålsfisk og små hummere. I praksis betyder det, at redskabet ikke fungerer efter hensigten, og man opnår ikke det ønskede resultat, nemlig at fange de store fisk og jomfruhummere, og lade de små fisk og skaldyr blive i vandet.
Det påvirker det bæredygtige fiskeri negativt
Henrik Lund påpeger også, at brugen af seltrapanelet påvirker det bæredygtige fiskeri negativt.
Når fiskerne tvinges til at anvende et redskab, der ikke fungerer efter hensigten, og derfor skal fiske flere timer for den samme fangst, øger det nemlig bundpåvirkningen og udledningen af CO2. Noget som man ellers både fra myndighedernes side, men også i fiskeriet forsøger at minimere.
– Jeg har altså svært ved at se, hvordan man kan argumentere for, at det her skal sikre et mere bæredygtigt fiskeri. Når man tvinger fiskerne til at bruge redskaber, der ikke fungerer optimalt, så betyder det, at de skal fiske mere, for at fange deres kvote. Det er mig derfor en gåde, at man ikke i højere grad lytter til erhvervet og de forskere, der arbejder med det her. Det giver jo ingen mening at bruge ressourcer på at få udarbejdet faglig dokumentation, hvis ikke man har i sinde at bruge det, når man udarbejder lovgivningen.
Myndighederne bør undersøge før de lovgiver
Henrik Lund understreger, at det vil være en stor hjælp for fiskerne, hvis myndighederne i højere grad undersøger effekten af et redskab, før der udarbejdes lovkrav om, at fiskerne skal bruge det i deres fiskeri:
– Man kan jo godt undre sig over, at myndighederne indfører krav om brug af særligt selektive redskaber, før disse redskabers effekt er blevet ordentligt analyseret og dokumenteret, lyder det fra Henrik Lund.
Kravet om 300 mm seltrapaneler trådte i kraft 1. september. DTU Aqua har udført prøvefiskeri i juni og september, og rapporten der beskriver effektiviteten af seltrapanelet er udgivet i oktober. Danmarks Fiskeriforening har kontaktet myndighederne med henblik på at få ændret reguleringsbekendtgørelsen.
