Når der tikker noget ind i e-boksen, så løber det fiskerne koldt ned ad ryggen. Er det nu Fiskeristyrelsen igen? Har jeg gjort noget forkert?
– Er det en bøde eller hvad? Man ved det aldrig. Hvorfor skal det være så svært at være fisker, spørger lokalformand Anders Nymann Jensen under sin beretning til Grenaa Fiskeriforenings generalforsamling.
Her gjorde han status på 2019 – et år, som ikke har været i fiskernes favør. De føler sig som jaget vildt, der hele tiden skal være forsøgskaniner i politikernes seneste påfund. Julen blev ødelagt med dårligt kvotenyt, nye krav til redskaber i Kattegat og sågar et kamera. Kontrollen banker på i tide og utide, og kravene skifter konstant.
– Kan vi som fiskere ikke prøve at få lidt ro til at fordøje alle de tiltag, som politikerne finder på. Vi når ikke at lære tingene rigtigt at kende, før der er kommet nyt. Så man sidder hele tiden med frygt for, at man har lavet noget forkert, siger lokalformanden.
Farligere end voldsmænd
Og det er især udsigten til tvungen kameraovervågning på deres fartøjer, som rammer fiskerne hårdt. De er i forvejen så rigeligt overvåget, så hvorfor nu kamera.
– Vi er farligere end en voldsforbryder. Jeg tror ikke engang, man må kameraovervåge en voldsforbryder i hans hjem, selvom man har mistanken om, at han laver noget ulovligt, påpeger Anders Nymann Jensen, og tilføjer, at problemet med bifangst af torsk i jomfruhummerfiskeriet er skruet fuldstændig op:
– Man siger, der er en fejlrapportering på 15 procent på små torsk – det skulle svare til ca. 1,5 kg pr. trawltræk. Det er meget små mængder, vi taler om nu. Men hvad gør vi, hvis torskens mad vender tilbage og torsken med? Så opstår problemerne, og vi ved, hvor svært det er at overbevise biologer, politikere og EU. Inden den proces er færdig, er fiskerne døde af sult, og torsken er svømmet væk igen.
Sæl, skarv og spildevand
Det bliver enden på fiskeriet, advarer Grenaa-fiskerne, og politikerne skylder derfor fiskerne et svar på, om de fortsat vil have fiskeri i de indre danske farvande. For som reglerne er lige nu, så er det svært at se lyspunkter – politikerne går kun efter fiskeriet, men tager aldrig fat i nældens rod. Det er ikke fiskeret, som er årsag til torskens retur, men et hav af faktorer.
– Prøv at tænke anderledes, prøv at se det fra fiskernes side. Lav nogle ordentlige regler, planer for hvad man gør med sæler og skarv. Få undersøgt, hvad det er, der forurener havet, så fiskene ikke vil være ved land, hverken i Kattegat, Skagerrak eller Nordsøen. Som det er nu, er det altid fiskerne, som får skylden og den efterfølgende straf. Prøv at se muligheder i stedet for restriktioner, siger Anders Nymann Jensen, som af gode grunde ikke har så meget tilovers for hverken 2019 eller 2020, som er godt i gang:
– Året er startet med blæsevejr. Rigtig meget tang mange steder, faldende priser, coronavirus og kameraovervågning. Med lad os nu håbe, det bliver et godt år alligevel.
