Det er ikke farligt at spise fisk der har været udsat for mikroplast, men….

Mængden af plast i verdens have giver anledning til bekymring, og det er nødvendigt at mængden af plast nedbringes

Hvis du går med en bekymring om, hvorvidt mikroplastik i havene udgør en sundhedsfare, når du spiser fisk og skaldyr, så kan vi heldigvis fortælle, at såfremt der er mikroplastik i de fisk og skaldyr du indtager, så vil det IKKE blive optaget af kroppen. Det suser igennem dit tarmsystem og ud igen. Det er den positive nyhed.

Men der er stadig god grund til, at vi får mere fokus på at genanvende plastik samt sikre, at plastik ikke ender i naturen. For mængden af plastik i verdens have er bekymrende for os alle, udtaler DTU-forsker Torkel Gissel Nielsen i et indslag på DR. Her uddyber han også hvilke problemstillinger, der kan være forbundet med plastik i havet. Og der flyder ALT for meget plastik rundt i verdens have. Også på de allermest øde områder. Og det kan fiskerne om nogen nikke genkendende til. 

Det er nemlig ikke kun plastik, der dukker op, når fiskerne hiver nettet ind: De danske fiskere kan berette, at de har fanget alt lige fra biler og vaskemaskiner til møbler og forskellige former for mademballage. Det er ikke uden grund, de går under navnet havets skraldemænd. 

Fiskerne gør hvad de kan for at samle deres tabte fiskeredskaber ind, når de mister noget i havet, men faktisk samler de meget mere ind, end de selv taber. Det fremgår da også af Danmarks Naturfredningsforenings webside, at 80 % af alt affald i havet stammer fra landjorden. Og den udvikling skal stoppes.

Du kan se hele indlægget med DTU-forsker Torkel Gissel Nielsen her.

Se artikel på DRs side

 

 

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå i stykker efter opsendelsen. Dermed skulle der ikke være...

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå...