Tidl. formand for Skagen Fiskeriforening fylder 70 år

Carl Jesper Hermansen fejrer i dag 70 år. Og vi fejrer ham med et tilbageblik på Canada, Skagen og - selvfølgelig - fiskeri

8. oktober fylder Carl Jesper Hermansen 70 år. Et velkendt ansigt i dansk fiskeri – Carl Jesper Hermansen var i mange år en ihærdig fisker og vellidt formand for Skagen Fiskeriforening.

Han blev valgt i julen 2004 og sad på posten til julen 2017, hvor han valgte at gå af. I den forbindelse lavede vi her på Fiskeri Tidende et stort portræt af fiskeren, som du i dagens anledning her kan genlæse.

God fornøjelse – og stort tillykke med den runde dag til Carl Jesper Hermansen:

Han red fra prærien til havet i Skagen

Efter en opvækst på prærien langt væk fra havet blev det til et liv på havet

Måske er der lidt historik i overført betydning, når Carl Jesper Hermansen skal fortælle om sit liv og karriere i fiskeriet. For i nogle af de unge år af sit liv boede han langt fra havet, på den store prærie i Canada. Det var forældrene, der emigrerede til Canada i 1957 – vendte retur til Danmark i julen 1963.

Hvis ikke det var sket, så kunne Carl Jesper Hermansen i dag havde reddet rundt på prærien, passet sin farm med Stetson-hatten siddende på skrå og winchester-riflen i saddeltasken på hesten.

I stedet blev det Skagen, der blev hans nye hjem, da hans far fik en stilling som lokalredaktør på Vendsyssel Tidendes redaktion i Skagen. Men måske er det erindringerne fra prærien, der gjorde, at Carl Jesper Hermansen i julen 2004 blev valgt som formand for Skagen Fiskeriforening. I hvert fald har han mange gange trukket ”winchester-riflen” og skudt med skarpt. Og selvom det nu er blevet et farvel til formandsposten, så har han båret våben lige til det sidste.

 

Skolekammeraterne

Da Carl Jesper kom til Skagen var han en skoleknægt som alle andre. Han fulgte med en flok af skolekammerater, der gik op i fiskeri. Derfra fik han interessen.

– Jeg havde været vant til at bo ude på prærien ovre i Canada, og havde egentlig ikke ret meget med vand at gøre. Men da jeg så kom til Skagen og alle mine skolekammerater, de havde jo en jolle, de fiskede med garn. Så skulle jeg også prøve det, så jeg kom sammen med nogle stykker og købte noget garn. Den ene havde en jolle, og vi andre noget garn og så fiskede vi med garn, fortæller Carl Jesper.

Men det blev ikke kun ved fiskeriet. På land fik han job på havnen, hvor han sorterede brisling fra sild.

– Vi stod en hel nat og vippede en hel kasse ned på bordet, og sorterede de her brislinger og sild fra hinanden. Jeg fik 7 kr. kassen. Vi tjente mange penge ved det, siger han og nævner, at det var på det tidspunkt interessen for fiskeriet for alvor blev vakt. Derfor blev det også til, at han valgte at gå i erhvervspraktik på et fiskefartøj fra Skagen, S 311 Spurn.

– Jeg var med på rejefiskeri på Fladen, fortæller han.

Siden blev han hængende, og selvom tiden i erhvervspraktik gerne skulle være fortsat med en hyre, så fulgte han rådet om at gøre skolen færdig, inden han gik på havet.

– Da jeg så var færdig med skolen, så fik jeg en hyre på S 311 Spurn og var med i et lille års tid, fortæller Carl Jesper Hermansen.

 

På langfart

Fiskeriet holdt dog ikke ved. Forældrene mente, at en fremtid som kaptajn eller styrmand var at foretrække frem for hyren på et fiskefartøj.

– Så de synes, jeg skulle på Søfartsskole og med skoleskibet Danmark. Det var jeg så, siger han og nævner, at han derefter sejlede som styrmandsaspirant for A.P. Møller.

– Og det var godt. Jeg trives vældig godt med det. Den sidste hyre, jeg havde, var jeg væk i 17-18 måneder, siger han og peger på, at han stadig kun var 17-18 år.

– Det var til min mors store fortrydelse, nævner han.

Efter den tur havde Carl Jesper Hermansen sejltid nok til at komme på navigationsskole. Han havde sejlet i langfart mellem Østen og USA.

– Det var ikke fordi, der blev sparet så mange penge op.

Derfor forespurgte Carl Jesper på, om det var muligt at få en hyre på et tankskib hos A.P.Møller, så han kunne spare penge op. Meldingen var dog, at han skulle på skole, og i stedet tog han hjem til Skagen for at fiske og tjene nogle penge.

– Jeg fik beskeden, at jeg kunne komme tilbage, når jeg havde fået en skibsførereksamen. Det kom jeg aldrig. Jeg blev hængende ved fiskeriet.

 

Eget fartøj

I 1977 startede Carl Jesper som skipper i rederiet Nordfisk. To år senere blev han parthaver, og i 1986 tog han så skridtet fulgt ud og blev selvstændig med det 33,63 meter lange fiskefartøj S 427 Martha Kirstine. En gammel østtysker på 234 bruttotons.

– Til at starte med fiskede vi konsumsild og torsk i Østersøen. Det gjorde vi de første mange år, og vi fortsatte med konsumsild og makrel i Nordsøen, og så gik vi over i tobis i de sæsoner, der var, da torskefiskeriet tog sin ende i starten af 90´erne i Østersøen, siger Carl Jesper Hermansen.

Han havde S 427 helt frem til han blev formand for fiskeriforeningen i 2004.

– Det var en af betingelserne for, at jeg fik det her job som formand, det var, at jeg fik solgt mit fartøj, siger han.

Han havde set eksempler på formænd, der var gået i land, og som havde beholdt fartøjet.

– Det var de skræmmende oplevelser af at have et fartøj, og så ikke være der, som satte sine spor, forklarer han:

– Skulle jeg gå i land, så skulle jeg ikke have et fartøj, der ligesom tog ens tanker.

 

Mellemspil

Selvom Carl Jesper Hermansen havde fiskefartøj hjemme i Skagen, så tog han i slut firserne, først i halvfemserne på et eventyr i USA for at fiske Alaska-pollack i Beringssea.

– Det var en eventyrlyst, der bragte mig afsted til det. Men det gik jo heller ikke, som alle ved. Men jeg ville ikke have været det foruden, siger han og nævner, at det kostede lidt penge:

– Men oplevelsen ved at prøve noget nyt og noget andet, det var spændende.

Derfor kan han også godt tale med om tv-udsendelsen ”Farlig fangst”, der viser livet som krabbefisker.

– Havet er så hårdt deroppe. Det er ikke rigtig mange gode dage, der er, men jeg tror nu også de tager de dårlige dage til TV. Men der bliver store bølger deroppe, siger han og nævner, at sikkerheden ikke var så meget i højsædet dengang, og fartøjer var heller ikke så store, så der var mange der forliste.

 

Formand i 2004

Traditionen tro holdt Skagen Fiskeriforening generalforsamling op til julen i 2004. Carl Jesper Hermansen blev valgt som formand, og den 1. januar 2005 indtog han formandsstolen i Skagen Fiskeriforening.

– Det er blevet til 13 år, siger han.

Men allerede før tiden som formand var han i bestyrelsen. I 1986 blev han valgt første gang, og har siden der lige siden – bortset fra tiden da han i Amerika.

Han har som formand været med til den udvikling, som indførslen af IOK og FKA har ført til.

– Det har været et spændende liv som formand. Jeg har været glad for at være det, og nydt det arbejde jeg har lavet for Danmarks Fiskeriforening, for det har også fyldt en del, siger den afgående formand.

– Det, jeg kommer til at savne, er den store sociale omgangskreds, man har både herhjemme og i udlandet. Der bliver et tomrum, siger Carl Jesper Hermansen, der nævner, at det lokale stadig kan dyrkes, da han vil komme på havnen.

– Jeg får min gang på havnen, så det er jeg ikke så bekymret for. Det er det politiske netværk, jeg kommer til at savne mest, konstaterer han.

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...