Danmarks Fiskeriforening kæmper for fiskeriet i Østersøen

Direktør i Danmarks Fiskeriforening Kenn Skau Fischer giver her en status over situationen i Østersøen

Af Kenn Skau Fischer

Det er en trawl periode i fiskeriet.

Her er et overblik over status for de større emner, som vi arbejder med i DFPO i forhold til fiskeriet i Østersøen: 

Forbud mod trawlfiskeri i Bælterne og Øresund

Som de fleste nok er bekendt med, så blev der med Finansloven 2022 i en delaftale mellem regeringen og støttepartierne aftalt, at der i løbet af 2022 skal etableres en trawlfri zone i Bælthavet, som dækker Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt samt Østersøen.

Den konkrete implementeringsplan skal drøftes i foråret 2022 med inddragelse af fiskerierhvervet.

Vi er både af minister og folketingsmedlemmer stillet i udsigt, at vi i DFPO vil blive inddraget i dette arbejde, og særligt er det jo i vores interesse, at vi kan få begrænset og placeret de trawlfri områder, så de er til mindst mulig gene for erhvervsfiskeriet.

Dette arbejde forventes igangsat i foråret 2022.

De nationale bestemmelser for fiskeriet i Østersøen

Bifangstbestemmelser for torsk m.m. i 2022 er fortsat ikke på plads i den nationale regulering af fiskeriet i Østersøen.

Vi har haft en løbende dialog med Fødevareministeriet, men en del forhold udestår.

Vi håber naturligvis, at der – inden året er omme – fastlægges ordentlige bestemmelser for fiskeriet, så kvoterne kan udnyttes.

Ophugning og Oplægning

Som aftalt med finansloven bliver der nu igangsat en ophugningsordning på 25 mio. kr. under EHFF-ordningen til ophugning. Det “praktiske” arbejde med at udforme ordningen er sat i gang i Fiskeristyrelsen.

Vi håber, at ordningen kan iværksættes hurtigst muligt. Vi vil naturligvis gøre, hvad vi kan for at få styr på udformningen.

Ophugningsordningen etableres uden statsligt opkøb af kvoteandele.

Vi har fra DFPO også påpeget behov for oplægning – men foreløbig ser en sådan ordning ud til at kræve “nye penge”, og derfor bliver det vanskeligt at skaffe finansiering. Og det er ikke realistisk, at den finansiering sikres inden for kommende år.

Pengene afsat til ophugning kan ikke anvendes til oplægning i stedet – da oplægning ikke er en mulighed i EHFF-programmet, som snart udløber.

Ansøgningsrunde om fiskeri af fladfisk i Tyskland er nu åben

Fiskerfartøjer, der er indregistreret i Danmark, kan nu søge om adgang til erhvervsmæssigt fiskeri af anden fladfisk end rødspætter i tysk farvand i Østersøen...

Ansøgningsrunde om fiskeri af fladfisk i Tyskland er nu åben

Fiskerfartøjer, der er indregistreret i Danmark, kan nu søge om adgang til erhvervsmæssigt fiskeri af...