De første fartøjer har fået kamera

Efter en knudret start har alle frivillige fartøjer, nu fået udarbejdet fartøjsplan og enkelte skibe har fået kamera ombord

Der var ikke et øje tørt, da tidligere fiskeriminister Mogens Jensen præsenterede et underskrevet forståelsespapir om frivillig kameraovervågning på danske fiskekuttere i Kattegat. I forståelsespapiret fremgik det bl.a., at de frivillige fiskere fik ekstra årsmængder, primært torsk og tunge, for at gøre det attraktivt at deltage.

Men siden forståelsespapiret blev underskrevet, har der været stille på kamerafronten. Først spændte nedlukningen af Nordjylland ben for udarbejdelsen af fartøjsplanerne, herefter gav det udfordringer at finde den fiskekvote, som forsøgsfiskerne var blevet stillet i udsigt, og oven i hatten har flere fiskere truet med at trække sig ud af projektet, fordi fiskerne og myndighederne var uenige om, hvorvidt overvågningen skulle foregå nonstop, fra fiskeren satte sit redskab, til han sejlede i havn.

Men efter lang tids stilstand i projektet, har samtlige fartøjer, der har tilmeldt sig det frivillige forsøg, nu fået udarbejdet en fartøjsplan. Fartøjsplanen beskriver, hvor på fartøjet kameraerne skal monteres. På to af de i alt tolv fartøjer, er man nået så langt, at kameraerne er blevet monteret ombord, mens et enkelt af disse fartøjer faktisk også har testet kameraet i praksis.

Men selvom rammerne efterhånden er på plads, så har forløbet omkring projektet givet anledning til stor frustration blandt flere af fiskerne.

Jacob Handrup der er konsulent hos Danmarks Fiskeriforening, udtaler om forløbet:

– Den aftale, der er blevet indgået, er langt fra perfekt, men den er væsentligt bedre end det oprindelige udgangspunkt. Der er ingen tvivl om, at fiskerne har kæmpet hårdt for, at der kunne findes en løsning, hvor man kunne undgå konstant overvågning fra det øjeblik redskabet sættes i vandet. Vi er nået dertil nu, hvor fiskerne kan leve med den aftale, der er blevet udarbejdet for det frivillige projekt. Men det har været meget op ad bakke. Jeg synes også, det er værd at fremhæve, at vi har fået indført nogle vilkår, hvor fiskerne er væsentligt bedre stillet i forhold til vedligehold af kameraudstyret, end det udgangspunkt der oprindeligt var lagt på bordet.

Fremgang i landingerne til Hvide Sande

Der er landet flere fisk og skaldyr til Hvide Sande Havn i årets første fire måneder end i samme periode sidste år

Fremgang i landingerne til Hvide Sande

Der er landet flere fisk og skaldyr til Hvide Sande Havn i årets første fire...