Kvotesag delvist sat i bero

Sagens konfiskationskrav skal genberegnes

Hen over foråret har retten været sat i Holstebro i den såkaldte kvotesag, hvor ti personer er tiltalt for overtrædelse af kvotekoncentrationsreglerne; heraf anses en fisker for at være hovedmanden. Men nu lader det til, at sagen er sat i bero. Det skriver dr.dk.

Da retssagen blev indledt i marts, krævede anklagemyndigheden i alt 232 millioner kroner konfiskeret. Kravet om konfiskation er udtryk for det beløb, som anklagemyndigheden mener, at den tiltalte fisker har tjent på ulovlige kvoter.

Beløbet er efter en 9000 sider lang rapport blevet nedjusteret til 210 mio. kr., og nu har den så fået forsvarsadvokat Olaf Koktvedgaard til at sætte spørgsmålstegn ved, om kravet er udregnet korrekt.

– Vi har nu haft lejlighed til at orientere os i de 9.000 sider, og vi har brug for bistand til at gennemgå, om konfiskationsopgørelsen giver et retmæssigt billede af sagen, siger forsvarsadvokat Olaf Koktvedgaard til dr.dk, der ønsker, at en fiskekyndig revisor genberegner hele konfiskationskravet og vurderer, om bagmandspolitiet har benyttet de rette tal og regnemetoder.

Det bakkede dommeren op om, og sagen sættes derfor delvist i bero frem til 15. september. Der er blevet til afsat ekstra retsdage i sagen frem til midten af november.

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...