Sydvestjysk GF: Brexit, corona og tobis spænder ben

2020 blev ikke som de Sydvestjyske-fiskere havde håbet. Bl.a. pga. Brexit, corona og tobisrådgivning

– Fiskeriet er vant til, at det går op og ned. Og normalt tager vi det gode med det dårlige. Men for tiden er det som om, fiskerne er blevet mere og mere modløse, lød det blandt andet fra formanden for Sydvestjysk Fiskeriforening, Jesper Juul Larsen, da der tirsdag 25. maj blev afholdt generalforsamling i Hvide Sande. 

Herefter oplistede formanden grundene til, at modløsheden bredte sig i fiskeriet gennem 2020:

– Der var især et område, vi ikke i vores vildeste fantasi havde forestillet os – corona pandemien. Opkøberne kunne ikke sælge fisken, da markedet mere eller mindre forsvandt, sagde Jesper Juul Larsen.

 

Dyr aftale

Han kom naturligvis også ind på handelsaftalen mellem EU og Storbritannien, som faldt på plads juleaften 2020.

– Det blev en aftale, som fiskerne kom til at betale dyrt for. Især det demersale fiskeri i Danmark, som betaler en uforholdsmæssig stor andel af den danske regning, fortalte Jesper Juul Larsen. 

Allerede i januar kom EU-Kommissionen med et forslag, som ville give dansk fiskeri ca 1,1 mia kr. i kompensation. 

– De fine intentioner til trods, så mangler vi fortsat at se kompensationen. Man ved næsten ikke, om man skal grine eller græde. Det er altså penge, de samme mennesker har afsat til at kompensere deres egne handlinger med, lød det fra Jesper Juul Larsen. 

 

Rådgivning

Den rådgivning, der kommer fra ICES, er nødt til at stemme overens med den virkelige verden. Ellers får det store konsekvenser for fiskeriet. 

– Vi ser fartøjer, der må forlade fiskepladser, fordi de fanger alt for mange torsk. Derfor ser vi også, at landingspligten har spillet fallit, når torskekvoten er så lav i år. 

– Vi ser det samme i tobisfiskeriet, hvor der i område 2 blev sat en moniteringskvote på knap 5000 tons. Det tog fiskerne en uge, så var den kvote opfisket. Det er selvfølgelig dybt frustrerende, at man ikke må fiske, når der er mange fisk, fortalte Jesper Juul Larsen. 

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...