Food Festival bliver til Food Week

I år bliver madfestivalen på Tangkrogen bredt ud til større dele af Århus

Når tingene ikke kan afvikles som de plejer, så giver det heldigvis anledning til at tænke ud af boksen.

Og det er lige præcist hvad arrangørerne af Food Festival har gjort i år.

Food Festival bliver til Food Week og arrangementet flytter ud i hele Aarhus i dagene fra 9. til 15. august.

Udvalgte steder vil danne samlingspunkter for at dykke ned i det Maddanmark, der aldrig har været mere appetitvækkende. Målet er at formidle viden om og skabe interesse for danske fødevarer gennem medrivende oplevelser, der kan fange alle – uanset alder og niveau. Som altid er maden i fokus, mens rammerne er uformelle og hyggelige. Og Danmarks Fiskeriforening er selvfølgelig også til stede.

En af de udvalgte lokationer er Kystpromenaden ved Aarhus Ø, der med kombinationen af byen og bugten danner de perfekte rammer for et område med maritimt fokus. Havet er Danmarks største spisekammer, og vi er en fiskerination med en lang historie. Havet rummer et væld af ofte oversete madoplevelser, som vi vil medvirke til at sætte spot på under Food Week.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...