Hanstholm-fiskere fanger kæmpe helleflynder

HM 120 Astoria fik sig lidt af en fangst. 120 kg helleflynder, som er endt i Aarhus

Der er store fisk. Og så er der store fisk! Og den helleflynder, som i weekenden trak overskrifter i flere medier var uden tvivl en af de helt store.

Hanstholm-fiskerne på HM 120 Astoria fangende en hellefylder på hele 120 kg. Renset var der 98 kg, og krabaten var 1,95 meter lang.

Fisken blev landet på Hanstholm Fiskeauktion, og derefter endte den i hænderne på Restaurant Havnær i Aarhus Ø, skriver TV2 Østjylland.

– Jeg har givet 100 kroner kiloet, så den ligger i 12.000 kroner uden moms, siger Aarhus-restauratøren Daniel Justesen, der dermed fik helleflynder til mange munde.

Her prydede den menukortet hele weekenden og mere til – og så var det også lidt af en oplevelse at få så stor en fisk under kniven.

– Jeg prøvede selv at skære en stor fisk ud for tre år siden, og jeg synes, det er en sjov oplevelse som fagmand at skære sådan en fisk ud. Det er ret unikt. Så jeg har også gjort det for at give mine elever muligheden for at skære sådan en stort fisk ud, siger Daniel Justesen:

– Og så synes vi også, det er sjovt, og helleflynderen er en fantastisk fisk at spise.

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget store mængder stenbidere

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget...