Landingspligt – en gordisk knude, der måske er ved at løsne sig

Som en del af EU's fælles fiskeripolitik er der gradvist blevet indført landingspligt for alle kvoterede arter siden 2015

Som en del af EU’s fælles fiskeripolitik er der gradvist blevet indført landingspligt for alle kvoterede arter siden 2015. Landingspligten har derfor igennem flere år været et stort samtaleemne blandt både fiskere, myndigheder og politikere, både i Danmark og i de andre EU-lande.

Selv om der siden 2019, hvor landingspligten blev fuldt ud implementeret, også er kommet mange andre nye udfordringer til i fiskeriet, så er udfordringerne med landingspligten langt fra løst. DFPO ser dog nogle store fremskridt, som bestemt ikke skal gå ubemærket hen.

Ændrede arbejdsgange

I de første faser af implementeringen var den helt store udfordring i det danske fiskeri at få ændret de arbejdsgange, fiskeren har med sortering af fangsten. Fra at have været underlagt EU krav om, at fangster under mindstemålet skulle genudsættes, skulle man nu pludselig tage nogle af dem fra og med i land.

Denne omvæltning er ret markant, og ikke en proces der bare lige kan ændres natten over. Forsinkelsen i denne proces har sat sine tydelige spor i de discard-rater, der er beregnet for de danske farvande og fiskerier, hvor der i visse fiskerier har været registreret forholdsmæssigt store discard-mængder. Det store fokus på problemet og den enkelte fiskers arbejde med at ændre sin arbejdsgang ser nu ud til at bære frugt, og der ses en tydelig nedgang i de beregnede discard-mængder for de fleste farvande og fiskerier.

Fortsat udfordringer

Desværre er der stadig områder, der ikke tyder på, at der er sket den store forandring, når der ses på discard-raterne. Dette viser sig f.eks. for Kattegat, hvor der på en lang række arter stadig beregnes en stor discard-andel.

DFPO har dog konstateret, at de arter, der generelt viser en stor discard-andel, alle er arter, der ses i meget begrænset omfang, og i rigtig mange tilfælde i mængder, der ikke kan registreres i logbøger og landingserklæringer, medmindre man som fisker skal skrive mere på, end man faktisk har fanget. Det er DFPO’s klare vurdering, at dette forhold i vid udstrækning er medvirkende til store discard-rater, der dermed giver et misvisende resultat.

To former for undtagelser

Man skal lære hele livet, og det gælder også i fiskeriet. Selv om langt de fleste EU-regler for landingspligten er velkendte, er det tydeligt, at nogle af de vedtagne undtagelser for landingspligten stadig giver lidt forvirring.

Undtagelser til landingspligten er en del af de muligheder, der foreligger i EU’s fælles fiskeripolitik, der skal sikre, at reglerne og det praktiske fiskeri fungerer sammen. Der findes to muligheder for undtagelser. Høj overlevelse og de minimis. Undtagelserne vedtages i de forskellige regionale grupper, der for danske farvande er Baltfish og Scheveningen- gruppen.

For at en art kan undtages på baggrund af høj overlevelse, kræves det, at der foreligger et videnskabeligt grundlag, der kan dokumentere dette, og dette arbejde lægges der hvert år mange kræfter i. Både med forsøgsfiskeri, biologisk arbejde og faglige vurderinger.

Bestemte fiskerier og redskaber

Resultatet er oftest, at en undtaget art kun er undtaget under særlige forudsætninger, f.eks. i bestemte fiskerier eller med bestemte redskaber. Et godt eksempel på dette er undtagelsen på rødspætte i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i fiskerier efter rund og fladfisk.

I princippet er undtagelsen ikke gældende, hvis der fiskes efter jomfruhummer, uanset at begge fiskerier drives med samme redskab. For at få dette til at fungere i praksis kræver det, at det defineres, hvornår der fiskes efter jomfruhummer, og hvornår der fiskes efter rund og fladfisk. Dette er lettere sagt end gjort, og indtil videre forvaltes der efter, hvilket redskab der anføres at man fisker med.

Der er derfor høj overlevelse på rødspætte i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak i alt fiskeri med 90-119 mm anført som OTB eller PTB i logbogen.

En undtagelse under de minimisreglen betyder, at det for denne art ikke er mulighed for at undgå arten ved at forbedre selektiviteten, eller at frasortering i praksis udgør en uforholdsmæssig stor arbejdsbyrde. Et godt eksempel på en de minimis-regel er hvilling i Skagerrak og Kattegat fanget med 90-119 mm slæbende redskaber, der gerne må genudsættes.

Styrehus-guide og sorterings-guide

I praksis er fiskeriet udfordret af, at logbogen skal føres forskelligt, alt efter om en art genud- sættes efter høj overlevelse eller efter de mini- mis. DFPO har, for at lette overblikket over de mange regler, udarbejdet en styrehus-guide og en sorterings-guide til de fleste danske fiskeri- er, som fiskerne kan bruge til at give et hurtigt overblik ved sorterebordet og ved føring af log- bogen. Guiden vil blive opdateret med de æn- dringer, der må komme til i 2022.

Danmarks Fiskeriforening indtog Foodexpo i Herning

Naturligvis var der lækre fisk på programmet, da Danmarks Fiskeriforening indtog Hal F i Messecenter Herning

Danmarks Fiskeriforening indtog Foodexpo i Herning

Naturligvis var der lækre fisk på programmet, da Danmarks Fiskeriforening indtog Hal F i Messecenter...