3.101 tons konsumfisk kontrolleret

Fiskeristyrelsen har netop offentliggjort, hvor mange kontroller de gennemførte i 2022

Ikke mindre end 3.101 tons konsumfisk blev i 2023 kontrolleret.

Det viser en netop offentliggjort kontrolrapport fra Fiskeristyrelsen.

I 2022 gennemførte Fiskeristyrelsen således 2.273 fartøjskontroller og 1.956 kontroller af konsumlandinger af 3.101 tons fisk. Det drejer sig bl.a. om rødspætter, torsk, sej, kuller, jomfruhummer og rejer.

Industrifiskeriet blev selvfølgelig også kontrolleret. Bl.a. landinger af tobis, sperling, brisling og blåhvilling har været under luppen over 163 kontroller af i alt 1.557 landinger.

Grundlaget for gennemførte fiskerikontroller i 2022 var 49.030 landinger af fisk med en samlet mængde på 640.996 tons. 

– Fiskeristyrelsen arbejder målrettet efter at styrke kontrollen af fiskeriet ved hele tiden at være til stede, hvor og når fiskeriet forgår, samt at have øje på nye kontrolmetoder og teknologier. Det bidrager til at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, og et bæredygtigt fiskeri som kan bestå i fremtiden, skriver Fiskeristyrelsen i sin pressemeddelelse. 

Læs årsrapporten her. 

Fiskeriet lander overenskomst med 3F

Ansatte på danske fiskefartøjer kan se frem til endnu bedre arbejdsvilkår, efter at DFPO, DPPO og 3F har indgået aftale om en ny 3-årig...

Fiskeriet lander overenskomst med 3F

Ansatte på danske fiskefartøjer kan se frem til endnu bedre arbejdsvilkår, efter at DFPO, DPPO...