Når torskene er få i Østersøen, så er det ikke på grund af fiskeriet, men gråsæler og leverorm.
Sådan lyder budskabet fra marinbiolog Knud Fischer, der derfor undrer sig over ICES’s Østersø-rådgivning.
Siden 1995 har ICES anbefalet at begrænse fiskeriet af torsk i Østersøen. Så sent som i år anbefalede ICES igen at minimere fiskeriet af torsk i Østersøen, og fortalte samtidig, at skulle man benytte sig af forsigtighedsprincippet, så skal man gå efter en såkaldt 0-fangst, hvor der slet ikke må fiskes torsk i farvandet.
En strategi, som over årene altså ikke har båret frugt, da torskene stik mod forskernes ønske ikke er blevet flere. Problemet er altså noget helt andet end fiskeriet, lyder det fra Knud Fischer, der mener, at tiden er inde til at gå nye veje: Regulering af sæl!
Hvor er sælen?
Som ICES også nævner, så har dårlige iltforhold, nedsat tilgængelighed af byttedyr (brisling og sild) samt et højt niveau af infektion af parasitter (leverorm, red.) stor betydning for torskebestandens ve og vel.
Videnskabelige undersøgelser af torsk fanget i den østlige del af Østersøen har vist, at næsten 100 procent af torskene var inficeret med leverorm.
Og netop disse udfordringer, savner Knud Fischer, at ICES kommer til bunds i og kommer med en løsning på.
– I Miljøstyrelsens Forvaltningsplan for sæler fra 2020 oplyser man, at der findes leverorm i gråsælen, men man oplyser ikke noget om disse orms skadevirkninger for torskebestanden. At disse leverorm er skyld i, at torskefiskeriet i Østersøen er ødelagt, samt at mange tusinde fiskere har måtte forlade erhvervet på grund gråsælerne, omtales ikke, siger han.
Kører i ring
Ifølge Knud Fischer så findes der i Østersøen øst for Bornholm en samlet bestand af grå- sæl, der fra midt 1980’erne er vokset hurtigt til i dag ca. 50.000 individer – og disse mange sæler er et stort problem for torskene.
– Professor Kurt Buchmann fra Københavns Universitet har sammen med flere andre forsket i samspillet mellem leverorm, torsk og gråsæler. Af dette fremgår det, at gråsælen er hovedvært for torskens leverorm. I sælens mave formerer ormene sig, og leverormens æg går med afføringen ud i vandet. Æggene ædes af vandlopper, der igen ædes af sild og brisling, hvor de udvikler sig til orm. Brisling ædes af torsk, der igen ædes af sælen. Ringen er sluttet, forklarer han og fortsætter:
– Gråsælen påvirker torskebestanden ved at æde torsk og ved at være vært for torskens leverorm. Gråsælen er uden for al tvivl den største hindring for genopbygningen af torskebestanden.
For at komme problemet til livs, så anbefaler han, at der bliver reguleret på bestanden af sæler i Østersøen.
Kan reguleres
Gråsælen er beskyttet af EU’s habitatsdirektiv, hvilket betyder, at man ikke bare kan regulere på bestanden, da den er fredet. Men Knud Fischer mener, at det bør være muligt at gøre brug af artikel 16, der giver tilladelse til regulering, hvis det sker for at forhindre alvorlige skader på blandt andet fiskeri.
– Danmark har tiltrådt Helsinkikonventionen, der overvåger miljøtilstanden af Østersøen, herunder sælbestanden. Her anvendes begrebet biologisk sikker minimumsbestand (LRT), der for gråsæl er sat til 10.000 stk. Bestanden blev i 2014 anslået til ca. 50.000 stk. Det vil sige, at man uden begrænsning i gældende lovgivning kan fjerne ca. 40.000 stk. stykker, siger Knud Fischer.
Ikke en forklaring
Det er tidligere undersøgt af Miljøstyrelsen og Miljøministeriet, om det er muligt at regulere på de mange gråsæler i de danske farvande, men hver gang kommer politikerne med den forklaring, at det ikke er muligt at regulere på sælerne, da bestanden i de danske farvande er ugunstig.
Denne forklaring tager Knud Fischer ikke for gode varer, samtidig med at han igen henviser til Helsinkikonventionens paragraffer.
– Miljøstyrelsen angiver, at gråsælens bevaringsstatus i 2019 blev vurderet som ugunstig i Danmark primært på grund den meget lille yngelbestand.
– At der skulle være en særskilt dansk yngelbestand, er i direkte modstrid med Helsinkikonventionen, der oplyser, at bestanden af gråsæl i Østersøen er en samlet population, lyder det fra marinbiologen.
Han anerkender, at det kan være svært at regulere på gråsælerne, da sæler omfattes af stor sympati fra den generelle befolkning, og at en regulering derfor kan være konfliktfyldt. Men skal der igen være en god bestand af torsk i Østersøen, så er det nødvendigt med regulering af sælerne, så problemet med leverorm bliver mindre.
