Fiskere skal ikke registrere deres arbejdstid

Den nye EU-lovgivning vil ikke få indflydelse på fiskernes arbejdsdag

Foto: Hirtshals Havn

Den 1. juli trådte en ny arbejdstidslov i kraft.

Loven betyder, at medarbejdere på danske arbejdspladser skal registrere hvor meget og hvornår de arbejder.

Den nye lov ingen betydning i fiskeriet. Det skyldes, at arbejdstiden for lønmodtagere i fiskeriet, er omfattet af anden lovgivning og derfor undtaget fra reglerne i den nye arbejdstidslov.

– Loven finder ikke anvendelse, hvis der i anden særlig lovgivning eller bestemmelser med hjemmel heri er fastsat regler om tilrettelæggelse af arbejdstiden, der som minimum svarer til direktivets beskyttelsesniveau, fremgår det af lovens §5 stk. 1.

De danske fiskeres arbejdstid er reguleret i ”Bekendtgørelse om fiskeres hviletid”, som ikke indeholder krav om tidsregistrering.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Camilla Saager Steensig, der er juridisk konsulent i Danmarks Fiskeriforening, på css@dkfisk.dk.

Nye tilladelser til fiskeri af blåmuslinger i Limfjorden

Fiskeristyrelsen har den 17. oktober 2024 udstedt nye tilladelser til fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden i sæson 2024-25

Nye tilladelser til fiskeri af blåmuslinger i Limfjorden

Fiskeristyrelsen har den 17. oktober 2024 udstedt nye tilladelser til fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden...