Fiskeriet svinder ind i Thorup Strand

Landingsværdien for fisk til Thorup Strand er faldet med en tredjedel i årets første ni måneder

Der er landet fisk til Thorup Strand for et markant mindre beløb i årets første ni måneder, end der blev i samme periode sidste år.

Der er tale om et fald på cirka en tredjedel fra 8,4 millioner kroner til 5,5 millioner kroner.

Faldet skyldes hovedsageligt, at der er landet færre torsk, tunger og isinger til Thorup Strand i år.

For rødspætter er der tale om en fremgang i mængden, men på grund af prisfald på rødspætterne, er landingsværdien for rødspætter også mindre i år, end den var sidste år.

Et lille lyspunkt er dog, at Thorup Strand-fiskerne har landet flere kulmuler i år. Her er der tale om en fremgang fra 10 til 21 ton, hvilket betyder, at landingsværdien for kulmuler er steget fra 272.000 kroner til 663.000 kroner.

Makrelboom i Gilleleje: Jeg har aldrig oplevet så mange

Mere end 30 tons makrel er landet på auktionen i Gilleleje i år. Det har tiltrukket nye opkøbere og givet fiskerne et vigtigt alternativ...

Makrelboom i Gilleleje: Jeg har aldrig oplevet så mange

Mere end 30 tons makrel er landet på auktionen i Gilleleje i år. Det har...