Den danske forvaltningsplan for ål har som formål at øge antallet af blankål i naturen. Ud over begrænsninger i fiskeriet forsøger man at genoprette bestanden ved at udsætte åleyngel.
Blankål er det stadie, som ålene når efter 5-15 år, inden de starter deres vandring til gydepladserne i Sargassohavet, som ligger 6.000 km vest for Europa. De mange ål, som er ca. 10-15 cm lange, bliver udsat på forskellige lokaliteter rundt om i Danmark. Udsætningerne bliver planlagt af DTU Aqua og selve udsætningerne foregår med hjælp fra fritidsfiskere, sportsfiskere, bredejere og åmænd.
Udsætningerne er finansieret af den Europæiske Hav- og Fiskerifond og fisketegnsmidler.
Her udsættes ål i vandløb, søer og kystnære områder 2024
De fleste ål bliver udsat i vandløb og søer
Den danske forvaltningsplan for ål, som udspringer af EU’s genopretningsplan for ålebestanden, har særligt fokus på at øge produktionen af blankål i ferskvand. Målet er at øge mængden af blankål i ferskvand til 40 % af det oprindelige niveau. Derfor bliver der udsat flere ål i ferskvand end i saltvand. I år bliver 10 % af de små ål udsat i saltvand og 90 % i vandløb og søer.
De ål, der bliver udsat, stammer fra glasålsfiskeri i Sydeuropa. Formålet med at flytte rundt på ålene er at flytte dem fra et område med stor dødelighed til et område med mindre dødelighed, så flere af dem bliver voksne og kan vandre til Sargassohavet for at gyde. Flere undersøgelser underbygger, at ål fra udsætninger vokser og bliver til blankål, der søger mod havet.
Hvordan beskytter/forvalter man ålebestanden?
Nedgangen i mængden af glasål har betydet, at EU har vedtaget en europæisk genopretningsplan for ål, der sigter mod at beskytte og styrke ålebestanden.
Læs mere om den danske forvaltningsplan for ål og perspektiverne for genopretning af bestanden.
Mere information om ålens biologi:
Hvis man gerne vil øge mulighederne for at fange ål i søer, er der flere ting, man kan gøre:
