Drømmen om mere ålegræs presser muslingefiskerne

Skrappe miljøkrav for at beskytte ålegræs lægger presser muslingefiskerne ud på dybere og mindre fiskeområder. Professor fra DTU Aqua mener, at der er grundlag for sameksistens mellem ålegræs og muslingefiskeri

Peter Skou Dalsgaard fortæller, at han har investeret 15 millioner kroner i sit muslingefiskeri, men at han har svært ved at skabe en indtægt, når det bliver mere og mere begrænset hvor og hvornår, fiskerne må drive deres fiskeri. Foto: Fiskeri Tidende

Danmark er en af de største muslingeproducenter på verdensplan, og det meste af det danske muslingefiskeri foregår i Limfjorden.

Miljøkrav og hensyn til Limfjorden samt drømmen om mere ålegræs har ændret på størrelsen af det område, som fjordens muslingefiskere må arbejde på.

Det gør det svært for de lokale muslingefiskere at udføre deres erhverv.

For mange steder i Limfjorden må fiskerne nemlig først skrabe efter muslinger, når der er en vanddybde på 5,8 meter. Denne regel er indført for at passe på ålegræsset og give det mulighed for at sprede sig i Limfjorden.

For fiskerne er det et problem, da de eftertragtede muslinger befinder sig på en vanddybde mellem 3 og ni meter, hvilket begrænser fiskeområderne.

Skal nok flytte sig

Til DR fortæller Peter Skou Dalsgaard, der ejer muslingekutteren SK 919 Margrethe P, at han og hans muslingekolleger med glæde vil tage hensyn til det ålegræsset.

Men som situationen er nu i Limfjorden, så vokser der kun ålegræs til en dybde på to meter, derfor giver det ifølge fiskerne ikke mening at begrænse deres fiskeområder i så stor grad.

– Den dag, der kommer ålegræs, så skal vi nok flytte os. Ingen tvivl om det. Men indtil vandkvaliteten bliver i orden, så vil det være fair, at vi får lov at fange nogle sunde, lækre muslinger til at servere på de danske middagsborde, siger Peter Skou Dalsgaard til DR.

Peter Skou Dalsgaard fortæller også, at de danske muslingefiskere slet ikke skraber i de områder, hvor der er ålegræs.

Lav en bufferzone

Til DR fortæller professor hos DTU Aqua Jens Kjerulf Petersen, at det vil være en katastrofe, hvis man skraber efter muslinger i ålegræs. Men derfor ser han dog ikke nogen grund til at nægte muslingefiskerne adgang til Limfjorden i et forsat fiskeri.

– Hvis man laver en passende bufferzone, hvor ålegræsset er allerede nu, så har man dels sikret sig mod, at det faktisk fungerende ålegræs er der, men også hvor det kan komme i den nærmeste fremtid, siger han og understreger, at der ikke skal ske muslingeskrab i ålegræs, siger Jens Kjerulf Petersen til mediet.

Der skal snart være fiskeriforhandlinger mellem de politiske partier i Folketinget, og til DR fortæller fiskeriminister Jacob Jensen, at bevarelse af ålegræs og fremtidens muslingefiskeri vil være på forhandlingsbordet. Ministeren fortæller også, at han er optaget af at finde de rette balancer, så der kan sikres at fiskerierhvervet udvikles.

Udslipshuller til undermålere er ikke en dårlig idé

Fiskeriministeriet ønsker at fiskeriet efter hummere skal være mere skånsomt – blandt andet ved at indføre undermålshuller i tejner

Udslipshuller til undermålere er ikke en dårlig idé

Fiskeriministeriet ønsker at fiskeriet efter hummere skal være mere skånsomt – blandt andet ved at...