I sit høringssvar til EU, vedrørende potentielle ændringer i den fælles fiskeripolitik, har fiskeriminister Jacob Jensen og hans ministerium en del punkter, hvor han forestiller sig, at man kan forbedre situationen for fiskerne i hele EU.
Nogle af punkterne handler om den grønne omstilling og retten til plads på havet samt ændringer i den geopolitiske situation grundet Ruslands invasion af Ukraine og Brexit. Dertil kommer de årlige forhandlinger med Norge om fiskerirettigheder.
Derudover påpeger fiskeriminsteren, at fiskerireguleringen er blevet tiltagende kompleks og den skaber administrative problemer for fiskerne. Samtidig er mulighederne for fiskerne til at forsøge sig med nye typer redskaber meget begrænsede. De to faktorer tilsammen vurderer fiskeriministeriet er en hæmsko for at udvikle et effektivt fiskeri, der har mindre miljøpåvirkning.
Landingsforpligtigelsen bliver også udpeget som et område, der er problematisk for den fælles fiskeripolitik. For ifølge den videnskabelig rådgivning, så er niveauerne af uønskede fangster fortsat høj i mange blandede demersale fiskerier i EU-farvande. Her skriver ministeren, at for at tilgodese en tilstrækkelig gennemførelse af landingspligten, skal der være tilstrækkeligt incitament for fiskere, der er klar til at gå forrest med hensyn til nyt og innovativt kontrol- og overvågningsforanstaltninger samt nye fangstmetoder.
Et tredje punkt, hvor Jacob Jensen opfordrer EU til at se på reglerne, er der, hvor den fælles fiskeriforvaltning ikke tager højde for alle de faktorer i økosystemet, der påvirker de forskellige fiskearter. Der påpeges at det er svært at genoprette bestanden af fiskearter i Østersøen, da der er presfaktorer til stede, som ikke er direkte relateret til fiskeriet. Her henviser ministeren direkte til problemer øverst i toppen af fødekæden, nemlig de voksende bestande af sæl og skarv.
