Etape 3 af Skagen Havn – det nordlige bassin – er ofte godt besøgt af store fiskeskibe, som skal bruge strøm i kortere perioder. Derfor har Skagen Havn investeret et nyt og mobilt strømanlæg, der kan give 10 nye udtag for hver 100 meter på kajen. Anlægget bliver opført med støtte fra Interreg North Sea projektetet REDII Ports.
Det skriver skagensavis.dk.
Det andet anlæg kommer til af fungere ved området omkring FF Skagen og Scandic Pelagic, hvor fiskeskibene ligger og lander deres last. Det kommer fremover til at kunne gøres på landstrøm, og skibene kan slukke for deres motorer imens.
Både strømanlægget og teknologien bag er banebrydende nyt, og der findes kun få andre anlæg i verden – alle udenfor EU. Anlægget bliver opført med støtte fra Interreg Baltic-projektet Blue Supply Chains og cable management-systemet bliver leveret med støtte fra Interreg North Sea-projektet Green Supply Chains.
– Med det nye anlæg kan vi få skibene over på landstrøm, så snart fortøjningerne er klar. Anlægget bliver ret kraftigt, fordi hvert skib skal bruge op til 1,1 MW, og de får derfor behov for opkobling med op til fire 350 amperes kabler, fordi de skal køle på fiskene, indtil de er losset,fortæller Willy B. Hansen, der er havnedirektør på Skagen Havn til skagensavis.dk.
Skagen Havn har intention at den skal være CO2-neutral inden 2030, og for at nå målet kræver det langsigtede og dyre investeringer. Indtil videre har Skagen Havn investeret mere end 26 millioner kroner i projektet.
De nye landstrømanlæg kommer først og fremmest de mere end 5.500 fiskefartøjer og omkring 700 handelsskibe, der anløber havnen om året, til gode.