Udslipshuller til undermålere er ikke en dårlig idé

Fiskeriministeriet ønsker at fiskeriet efter hummere skal være mere skånsomt – blandt andet ved at indføre undermålshuller i tejner

Biolog ved Danmarks Fiskeriforening Henrik Lund.

Fiskeriminister Jacob Jensen (V) vil gøre hummerfiskeriet mere skånsomt. Dette er for at fremtidssikre artens overlevelse, og reglerne kommer til at gælde for både erhvervsfiskeriet og det rekreative, og derfor er der en ny forvaltningsplan på trapperne.

I et interview med Kristeligt Dagblad fortæller biolog ved Danmarks Fiskeriforening Henrik Lund, at der overordnet er gode tiltag i den nye forvaltningsplan fra ministeriet.

Henrik Lund fortæller, at i forvaltningsplanen er der skrevet ind, at der skal laves særlige udslipshuller til undermålere. Formålet med udslipshullerne er med til at passe på hummerbestandene i de danske farvande.

Det er et tiltag som Henrik Lund og Danmarks Fiskeriforening bakker op om og synes er en god idé.

 

– Alle er interesseret i at passe på hummerbestandene i Danmark. For eksempel ved at sætte udslipshuller i redskaberne, så de små kan slippe ud, siger Henrik Lund til Kristeligt Dagblad.

Med den nye forvaltningsplan bliver de tre bestande for hummere reduceret til to. Dette er fordi mindstemålet i Østersøen bliver lidt større og dermed det samme som det gældende for Skagerrak/Kattegat. Det gældende mindstemål for Nordsøen og Limfjorden forbliver det samme.

I forvaltningsplanen er der også skrevet ind, at det fremover skal være forbudt at sælge kløer og haler fra hummere, der er blevet parteret til havs. Reglen er indført for at undgå, at der bliver fanget undermålshummere.

– Men lige den regel er stort set ligegyldig, for jeg tror ikke, der er nogen, der lander haler og kløer. Når man sælger en hummer på auktionen, skal den helst være levende og have to kløer. Så for vores medlemmer har det ingen betydning, forklarer Henrik Lund til Kristeligt Dagblad om den nye regel.

Til dagbladet forklarer Henrik Lund, at det er bedre at udvikle selektive redskaber end at lukke områder.

Udslipshuller til undermålere er ikke en dårlig idé

Fiskeriministeriet ønsker at fiskeriet efter hummere skal være mere skånsomt – blandt andet ved at indføre undermålshuller i tejner

Udslipshuller til undermålere er ikke en dårlig idé

Fiskeriministeriet ønsker at fiskeriet efter hummere skal være mere skånsomt – blandt andet ved at...